Asta Jørgensen er død

Asta Jørgensen er død

baptistkirkendk,  

Missionæren, vennen, søsteren, moderen, kammeraten Asta Jørgensen er død, 102 år gammel.
Trods en opvækst uden megen skolegang (hun kom ud at tjene som 9-årig!) lykkedes det Asta at få en sygeplejerskeuddannelse, som hun bl.a. supplerede med studier i tropemedicin og kurser på præsteseminariet i Tølløse, da hun tidligt følte kaldet til at blive missionær. Sammen med sin mand, Jens Anker Jørgensen, tjente hun i flere perioder i Burundi, en tjeneste som ud over sygeplejearbejdet også omfattede forkynder- og undervisningsopgaver og engagement i kvindearbejdet.
Burundi var i Astas hjerte hele livet. Hun besøgte senest landet som 90-årig og blev modtaget med stor respekt. Hun var stadig husket, og talte stadig kirundi!
De seneste mange år boede Asta i Vrå, hvor hun levede aktivt med i menighedens liv lige til få uger før sin død.
Du kan her læse det portræt, som baptist.dk i 2016 bragte i anledning af Astas 100 års fødselsdag.
Asta efterlader sig de tre sønner Kaj, Paul og Bent, samt børnebørn, oldebørn og tipoldebørn. Begravelsen finder sted fra Vrå Baptistkirke fredag 20. juli kl. 13.30.

URL: https://baptistkirken.dk/asta-joergensen-er-doed/