Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

BASIS - Få pladser tilbage

03/10/2018

”Det går strygende”, fortæller præst Lasse Åbom om tilmeldingerne til BASIS, den to-årige teologiske grunduddannelse som Baptistkirken i Danmark og Immanuelskirken i Aarhus udbyder fra januar 2019. Indtil videre er der 14 tilmeldte og nogle på vej, så man skal holde sig til, hvis man skal have en af de 20 pladser på det første hold. ”Vi har fået meget positiv respons, og det er meget opmuntrende, at så mange er interesserede i at udbygge deres viden om Bibel, teologi og gudstjenesteliv. Vi har rigtig mange dygtige frivillige i menighederne, og det er dejligt, at vi kan være med til at underbygge den store indsats, de gør, og samtidig støtte nye til at komme i gang”, fortæller Lasse Åbom videre. Tanken er, at der begynder et nyt hold hvert år i januar og undervisningen forløber over seks lørdage om året. Hør mere eller tilmeld dig hos Lasse Åbom på lasse@immanuelaros.dk.