Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Brovst Baptistkirkes Ungdomsforening godkendt

For nogle måneder siden var der i dagspressen, bl.a. Nordjyske Stiftstidende og Kristeligt Dagblad, artikler om, at ungdomsforeningen i Brovst var nægtet godkendelse som folkeoplysende forening. Afvisningen skete med henvisning til, at man som religiøs forening ikke opfyldte betingelserne for godkendelse.
BaptistKirkens formand Per Beck, fortæller:
”Efter aftale med foreningen i Brovst – der som kernegruppe har en gruppe nepalesiske kvoteflygtninge – havde jeg et møde med kommunens borgmester. Han bekræftede, at man ikke var religionsforskrækkede i Jammerbugt kommune, og der måtte være misforståelser et eller andet sted. Sammen med foreningens bestyrelse og kontaktpersonen fra Brovst Baptistmenighed udformede vi en ny ansøgning med beskrivelse af foreningens aktiviteter – herunder at der blev holdt andagt som afslutning på møderne. Og vi havde et møde med en repræsentant for forvaltningen i kommunen.
På sit møde 1. november godkendte folkeoplysningsudvalget Brovst Baptistkirkes Ungdomsforening som støtteberettiget i henhold til folkeoplysningsloven og kommunens støttekriterier.”