Burmeser i Danmark

baptistkirkendk,  

I dette efterår deltager Phyu Phyu Thyn fra Myanmar Baptist Conventions missions- og udviklingsafdeling i Diakonhøjskolens Internationale kursus. Selv om alt har været meget fremmed for Phyu Phyu, er hun glad for at være i Danmark, for kurset og mødet med mennesker her.
Undervisningen foregår i Aarhus, men holdet har også været på studietur i København, hvor de besøgte Frelsens Hær, Folkekirkens Nødhjælp, arbejde blandt hjemløse, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og Folketinget.
Phyu Phyu har i en individuel studieuge været i Ikast, hvor hun har talt med eller besøgt bl.a. en folkekirkepræst, en efterskole, Y’s Men’s Club, babysalmesang, familiearbejde, kvindearbejde og Kirkens Korshær.
Hun har også besøgt baptistkirker i Svendborg og Sæby, hvor der er mange medlemmer, der stammer fra Myanmar og deltaget i gudstjeneste i Aarhus Baptistkirke, hvor hun følte sig hjemme på trods af sproget.
Phyu Phyu deltager i landskonference 2 i Vejle 18. november. Kurset slutter 24. november, hvorefter hun rejser hjem til Myanmar.

URL: https://baptistkirken.dk/burmeser-i-danmark/