Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En baptistspejder rejser til Rwanda

Lørdag 5. maj rejser en ung baptist, Axel Duebjerg Andersen, til Rwanda med Spejderhjælpen. Axel er til hverdag aktiv i Bethelkirken i Aalborg og i spejderkredsen Aalborg 1.
Axel skal sammen med tre andre unge spejdere besøge spejderprojektet ”Uddannelse for alle” i Rwanda. Der skal de rapportere, formidle og fortælle om deres oplevelser. De skal fungere som en slags stemme udadtil – til danske spejdere og andre interesserede, for børn med handicap i Rwanda.
Spejderprojektet er stablet på benene for at støtte og hjælpe børn, som har handicaps, i Rwanda med at komme i skole og få en uddannelse. Meningen med projektet er at udvikle og skabe såkaldte ’modelskoler’, hvorpå der skal laves gode og unikke læringsmiljøer, som kan rumme alle slags børn, med og uden handicap. Modelskolerne skal vise, helt konkret, hvor meget man kan gøre og hjælpe med relativt få midler.
Man kan følge spejderprojektet og Axels tur på Baptistspejdernes facebookside og instagram, og på Spejderhjælpens facebook– og hjemmeside.