Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Europæiske baptister samles i Armenien

Europæiske baptister samles i Armenien

20/09/2017

I denne uge samles 140 europæiske baptistledere i Armenien. Det er den Europæiske Baptist Federation, der holder sit årlige møde. Fra Danmark deltager generalsekretær Lone Møller-Hansen – og Kasper Klarskov, der er en af 11 deltagere i et europæisk ledertræningsprogram for unge, Transform. Det er hensigten, at de unge skal stifte bekendtskab med beslutningsprocesserne på årsmødet og ved siden af have deres eget program.
Armenien er verdens ældste kristne nation, da landet blev erklæret kristent i 301. Landet er fortrinsvis ortodoks.
På mødet vil engelske Jenni Entrican blive indsat som præsident, og det er kun anden gang i historien, at det bliver en kvinde. Traditionelt er der en del modstand fra de østeuropæiske baptister imod kvinder i lederskab. Da Jenni blev valgt som vicepræsident for to år siden, valgte et par af østeuropæerne at undlade at stemme i stedet for at stemme imod.
På billedet ses Jenni Entrican sammen med Lone Møller-Hansen.