Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Fremtidige sommerstævner

Landskonferencen har tidligere besluttet, at vi frem til og med 2019 afholder Sommerstævne i samarbejde med Missionsforbundet på Lindenborg. Til LK1 i år skal vi beslutte tilrettelæggelsen af sommerstævnerne fremover.
BaptistKirkens ledelse vil fremlægge forslag om, at vi afholder sommerstævner i samarbejde med Missionsforbundet på Lindenborg frem til og med sommerstævnet 2023.
Samtidig beder ledelsen menighederne tilkendegive, om de skal arbejde på muligheden for, at sommerstævnerne skifter mellem øerne og Jylland, således at der afholdes sommerstævne i én landsdel i en længere periode (fx fire år), hvorefter sommerstævnet afholdes i den anden landsdel i en tilsvarende periode.
Menighederne er i dagens menighedsforsendelse blevet bedt om at drøfte mulighederne inden sommerens landskonference.