Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Høstvandring med salmebog

Høstvandring med salmebog

Østhimmerland Baptistmenighed arrangerer en høstvandring lørdag den 16. september kl. 11.00-14.00.
Der er mødested ved T-krydset, Jyllandsgade, Gerdingvej, Skørpingvej (vejen til Terndrup) lige øst for Skørping by og turen går gennem Lindenborgskoven.
Menighedens præst, Raymond Jensen, fortæller:
“Vi begynder med andagt, og flere steder stopper vi op og lytter til ord fra Bibelen, synger en salme og beder en bøn.
Vandringen foregår i tavshed, så man kan lade Guds forunderlige skaberværk tale til sig. Det vil sige at deltagerne ikke taler med hinanden undervejs, og at man udviser respekt for stilheden. Frokosten indtages ligeledes i stilhed.”
Turen er på ca. 5 km., og ledes af Raymond Jensen og John Kristensen. Spørgsmål om turens form og indhold kan stilles til Raymond på 9833 3163.
Medbring frokost, vandflaske og et lille siddeunderlag.