til Forsiden
Nyheder & ressourcer
Om os
Menigheder
Fællesopgaver
International Mission

BaptistKirkens Nyhedsbrev uge 24

16. juni 2010              printvenlig version

Indhold

Forberedelse til BaptistKirkens landskonference
Lidt for spændende...
Ny uddannelse med studiestart 1. september
Fristen for tilmelding til Afrikatur udløber i dag
Ny medarbejder til skole
Baptister på mission ved fodbold VM
Missionsfest 6. oktober

 

 

Forberedelse til BaptistKirkens landskonference

Dagsorden og forslag til drøftelse og/eller vedtagelse på landskonference på missionsstævnet i Mariager onsdag 21. juli kl. 13.00-18.00 er nu udsendt til menighederne. Det er ledelsens håb, at dette materiale sammen med Årbogens anden del, som nylig er udsendt til menighederne, vil danne grundlag for en god debat på dette års landskonference. Dokumentet med dagsorden og forslag kan ses på www.baptistkirken.dk via dette link.

 

Lidt for spændende...

Det er nu tre uger siden, at der var kommunalvalg i Burundi. Resultatet var en meget overbevisende sejr til det siddende regeringspartis kandidater, men oppositionspartierne nægter at anerkende resultatet og påpeger diverse former for valgsnyd. Det benægtes af landets valgkommission, der ikke ser grund til, at valget skal gå om. I protest har alle partier undtaget regeringspartiet trukket deres kandidater til præsidentvalget, som finder sted 28. juni. Det betyder, at der kun er den siddende præsident som kandidat til valget.
Regeringen har efterfølgende bestemt, at det kun er de partier, som har præsidentkandidater (med andre ord - dem selv!), der har lov til at holde politiske møder samt demonstrere indtil valget. Det er oppositionspartierne stærkt utilfredse med og siger, at de vil organisere kampagner, som vil opfordre til boykot af valget. Det store spørgsmål er, hvad politiet og militæret gør for at stoppe disse kampagner.
BaptistKirkens udsendte medarbejder Susi Baggesen fortæller:
- Siden lørdag har der været en del voldelige episoder især i Bujumbura. Der er blevet smidt granater fire forskellige steder i byen og syv mennesker blev såret. Selv var jeg "heldig" at sidde på en restaurant kun 100 m fra, hvor den ene granat blev smidt. Det var lidt for spændende til mit temperament! En gæst gik ud for at se, hvad der var sket. Da han kom tilbage, sagde han i et forsøg på at berolige os: "I skal ikke være nervøse, det var kun en lille bombe".
- Familien Spanner og jeg har truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og er samtidig forberedte på at forlade landet med meget kort varsel, hvis situationen forværres. Alle ambassader er i højeste beredskab og ligeledes parat til hjælpe, hvis det skulle blive nødvendigt, slutter Susi.

Det er vanskelige tider i Burundi, så hav Susi, familien Spanner og landet med i jeres forbøn.

 

Ny uddannelse med studiestart 1. september

Teologi og kultur. Samfund og kirke - det hele hænger sammen i den nye uddannelse. Og nu er det tid til at melde sig til denne uddannelse, som SALT-dk lancerer sammen med Diakonissestiftelsen i København og Diakonhøjskolen i Århus. Det drejer sig om den 4-årige professions-bachelor, der også omfatter praktik i det kirkelige landskab herhjemme eller i international mission. På uddannelsen - Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) - får du som studerende færdigheder i at undervise, inspirere, iværksætte og lede projekter i forbindelse med kristendoms- og kulturformidling.
Alt dette fremgår af den nye folder om uddannelsen - se www.3k.diakonissen.dk (København) eller www.viauc.dk/3k (Århus) - men hvad du skal bemærke NU er, at ansøgningsfristen for kvote 1-studerende er lige om hjørnet, nemlig 5. juli. Du skal søge gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan få SU under hele uddannelsen. Som lærerkræfter møder du mange spændende folk fra dansk kirkeliv. Se hjemmesiderne. Fra SALT-dk vil du møde følgende inspirerende lærere: Bent Bjerring-Nielsen (teologi, kultur), Ib Sørensen (kommunikation), Thomas Willer (ungdomsteologi) og Søren Østergaard (religionspædagogik).

 

Fristen for tilmelding til Afrikatur udløber i dag!!

Der er en deadline med hensyn til reservation af flybilletter, så derfor skal du melde dig i dag, hvis du vil med på turen til Burundi og Rwanda i uge 41 og 42 2010. På nuværende tidspunkt er der ni personer, som vil tage af sted. Programmet vil blive lidt anderledes i forhold til det tidligere udsendte. Tiltaler dette dig, skal du straks melde dig til hos Knud-Erik Hansen 20keh@hk.dk (9816 8669) eller Sinne Weiss Christensen sigu34@gmail.com (9839 2037).

 

Ny medarbejder til skole

Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler, er i en stadig udvikling. På efterskolen, hvor det er muligt at vælge mellem linjerne: Musik, Performance og Idræt, vil der i næste skoleår være to 9. klasser og fire 10. klasser. På privatskolen vil der i fremtiden være tre 7., 8. og 9. klasser samt en 10. klasse.
Flere elever giver mere administration, og derfor er der brug for yderligere en administrativ medarbejder på deltid. Se flere oplysninger om både stillingen og skolen på skolens hjemmeside: www.tpoe.dk.

 

Baptister på mission ved fodbold VM

Verdensmesterskaberne i fodbold 2010 optager i disse uger sportsinteresserede over hele jorden, og Baptistkirken i Sydafrika har ikke tænkt sig at lade chancen for et stort missionsinitiativ i den anledning gå fra sig. Ifølge et nyhedsbrev fra Baptisternes Verdens Alliance (BWA) omfatter aktiviteterne bl.a. transmissioner af fodboldkampene i kirkerne, igangsættelse af særlige fodboldturneringer for børn og unge over alt i landet, udgivelse af en særlig World Cup avis og uddeling af det sydafrikanske flag med et kort evangelisk slogan påtrykt. Frivillige starter fodboldturneringer på gader og veje og benytter her anledningen til at komme i kontakt med de unge og møde dem med det kristne evangelium. En gruppe volontører fra staten Virginia samt 180 baptister fra Brasilien hjælper med til at sprede fest og glæde overalt, hvor fodboldentusiaster fra såvel ind- som udland er samlede.
- Med udsigten til hundrede tusindvis af internationale gæster ved dette VM-arrangement har den sydafrikanske kirke en helt unik chance for at henlede opmærksomheden på Kristus, skriver sydafrikanske kirkeledere og fortsætter:
- Vi kan nå ikke blot vore udenlandske gæster, men også lokalbefolkningen, især de, der elsker "dette smukke spil".

 

Missionsfest 6. oktober

Lausannebevægelsen er en evangelikal kristen bevægelse, stiftet 1974 ved Den Internationale Kongres for Verdensmission i Lausanne, hvor Billy Graham var initiativtager. I 1989 holdt bevægelsen sit andet møde i Manilla. Bevægelsens formål er at inspirere til verdens evangelisering på grundlag af Bibelen, der forstås som Guds ord og norm for tro og handling. De to verdensmøder har betydet en stærk mobilisering af de evangelikale kirkers indsats for mission. I Danmark fusionerede Lausanne og Evangelisk Alliance i 2003.
16.-25. oktober afholdes i Cape Town, Sydafrika, den tredje Lausanne-kongres. Som optakt til denne kongres, har Evangelisk Alliance, Dansk Missionsråd og Menighedsfakultetet arrangeret en Lausanne-dag på Menighedsfakultetet i Århus 6. oktober, hvor dagens program står i teologiens tegn. Aftenen bliver en festforberedelse med indlæg fra tidligere deltagere og nøglepersoner i Lausanne-bevægelsen.
Alle med interesse for mission er velkomne. Man kan tilmelde sig både hele programmet eller kun dag/aften. Se yderligere oplysninger på Dansk Missionsråds hjemmeside www.dmr.org.

 

Baptistkirken i Danmark, Sekretariatet

Lærdalsgade 7, st. tv. DK-2300 København S.
tlf. +45 3259 0708, fax +45 9811 6850
E-mail: info@baptist.dk  Hjemmeside: www.baptistkirken.dk
Stof til nyhedsbrevet og gudstjenestelisten sendes til info@baptist.dk
Til - og framelding: www.baptistkirken.dk/index.php?id=78

 

Gudstjenestetider

Hvornår er der gudstjeneste i din lokale baptistkirke?

20. juni 2010

HOVEDSTADEN

Allerød: 10.30 Der henvises p.t. til Frikirken Hillerød.
Citykirken: 11.00 Gudstjeneste, Per Eivind Stig. 
International Baptistkirke på Amager: 15.00 Gudstjeneste, Solvej Allen.
Korskirken: 10.30 Gudstjeneste, Ole Lundegaard m.fl.
Kristuskirken: 10.30 Gudstjeneste, Gert Rostrøm. 10.30 Spansk gudstjeneste. 15.00 Rumænsk gudstjeneste.
Købnerkirken: 10.30 Cafégudstjeneste, Jan Kaas.
Lyngby:  10.30 Gudstjeneste, Pia Duebjerg.
[re:gen]: 14.00 Familie Grace. 15.00 Grace.
Rønne: 14.00 Gudstjeneste på Galøkken i Rønne, arr. Evangelisk Alliance.

SJÆLLAND

Holbæk:
 10.00 Gudstjeneste, Finn Basnov & Projektdag & Børnekirkeafslutning.
Nakskov: 14.00 Gudstjeneste, Dorte Berntsen.
Nykøbing F.: 10.30 Gudstjeneste, Aron Andersen. 
Nyrup: Ingen Gudstjeneste i Nyrup kirke. Fælles gudstjeneste i Ugerløse kirke kl. 10.00, Sara Mikaelsson og Ole Jørgensen.
Ringsted: 10.00 Gudstjeneste, Hans-Ole Kofoed.
Roskilde: 9.30 Gudstjeneste, Claus Bækgaard. 11.00 Gudstjeneste for hele familien, Claus Bækgaard.
Tølløse: 10.00 Gudstjeneste, Allan Ibsen. 

SYDDANMARK

Odense:
 10.30 Gudstjeneste, Bjarne Willer. Indsamling til Bibelselskabet. 10.30 Vietnamesisk gudstjeneste. 12.00 Chin / Burmesisk gudstjeneste.  
Oure: 11.00 Gudstjeneste, Karsten Pedersen, Vejle. 
Svendborg: 11.00 Gudstjeneste, Poul Erik Jensen. 14.00 Gudstjeneste, tamil. 12.30 Gudstjeneste, Faaborg, chin, Poul Erik Jensen.
Sydjylland, Esbjerg: 10.00 Familiegudstjeneste - Kirkefrokost.
Sydjylland, Rødekro: Ingen gudstjeneste.

MIDTJYLLAND

Brande: 10.00 Friluftsgudstjeneste, Tyregodvej 34. Ida Grarup m.fl.
Give: Ingen gudstjeneste.
Holstebro: 10.30 Nadvergudstjeneste ved Tanja Petersen.
Randers: Ingen gudstjeneste.
Silkeborg: 10.00 Nadvergudstjeneste, Søren P Grarup.
Sydøstjyllandskredsen: 14.00 Friluftsgudstjeneste i Solhjems have fælles med FDF og sognet. 
Viborg: 10.00 Gudstjeneste, Klaus Munch og Johannes Kjær.
Århus: 10.00 Nadvergudstjeneste, Jens Christensen.

NORDJYLLAND

Birkelse: Gudstjeneste, Anders Hyldgaard.
Brovst: 10.00 Familiedag i Bækken. Gudstjeneste, Anders Hyldgård. Medbring madkurv.
Brønderslev: 10.00 Gudstjeneste, Henrik Froholdt.
Frederikshavn: 10.30 Gudstjeneste, Kai Mortensen.
Hirtshals: 15.00 Cafégudstjeneste. 
Hjørring: 14.00 På Nørkjærs Plads (ved Kunstmuseet) Hjørring Kirkerne Friluftsgudstjeneste. Musik og kaffe på pladsen. 14.30 Gudstjeneste, prædiken v/ Sognepræst Marianne Madsen.   
Ingstrup: 10.30 Gudstjeneste, Per Christiansen.
Nibe: Ingen gudstjeneste.
Nørresundby: 10.30 Gudstjeneste - Gospelkoret SHINE. 
Pandrup: 10.30 Gudstjeneste, Vibeke Dalgaard.
Sindal: 10.00 Gudstjeneste, Jøren Mølhede.
Skagen: 14.00 Gudstjeneste, Kai Mortensen.
Sæby: Udflugt.  
Thisted: 10.00 Gudstjeneste, Preben Iversen. 
Tårs Baptistkirke: 10.30 Celebration, Lars Bavnbæk.
Vodskov: 10.00 Gudstjeneste, Annette Grarup. 
Vrå: 9.00 Menighedsudflugt. 
Østervrå Frikirke: 10.00 Gudstjeneste, Knud Erik Hansen.
Østhimmerland: 19.00 Gudstjeneste, Raymond Jensen.
Bethelkirken: 9.15 Nadvergudstjeneste. 10.30 Nadvergudstjeneste. 12.30 Menighedsmøde. 19.00 Engelsk gudstjeneste. 19.00 Kirkevandring, start i Vor Frue Kirke, videre til Bethaniakirken og afslutning i Den Katolske Kirke. 19.10 Teen-gudstjeneste.
Karmelkirken: 10.30 Gudstjeneste, Raymond Jensen. Barnevelsignelse.

 

27. juni 2010

HOVEDSTADEN

Allerød: 10.30 Der henvises p.t. til Frikirken Hillerød.
Citykirken: 11.00 Gudstjeneste, Arne Christensen. 
International Baptistkirke på Amager: 15.00 Gudstjeneste, Gilbert Rukundo (fransk).
Korskirken: 10.30 Nadvergudstjeneste, Ole Lundegaard.
Kristuskirken: 10.30 Gudstjeneste, Alice Sprotte. 10.30 Spansk gudstjeneste.  15.00 Rumænsk gudstjeneste.
Købnerkirken: 10.30 Gudstjeneste, Regnar Nielsen/Jan Kornholt.
Lyngby:  10.30 Gudstjeneste, Ole Jørgensen.
[re:gen]: 15.00 Grace.
Rønne: 10.00 Gudstjeneste, Hans V. Pedersen og chin'er.

SJÆLLAND

Holbæk:
 10.00 Gudstjeneste, Knud Wümpelmann + Kirkekaffe.
Nakskov:  
Nykøbing F.: 10.30 Gudstjeneste, Villy Langthjem. 
Nyrup: 19.00 Caféaften. Wilhelm Stender og Ole Jørgensen.
Ringsted: 10.00 gudstjeneste, Anders Bartholdy.
Roskilde: 10.30 Gudstjeneste for hele familien, Jan Johansen.
Tølløse: 10.00 Gudstjeneste, Allan Ibsen. 

SYDDANMARK

Odense:
 10.30 Gudstjeeneste, Gunnar Rasmussen. 10.30 Vietnamesisk gudstjeneste. 12.00 Burmesisk gudstjeneste. 13.00 Tamilsk gudstjeneste.  
Oure: 11.00 Gudstjeneste, Bent Marcussen.
Svendborg: 
Sydjylland, Esbjerg: 19.00 Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen.
Sydjylland, Rødekro: 10.15 Nadvergudstjeneste, Jørgen Jürgensen, HH.

MIDTJYLLAND

Brande: 10.00 Gudstjeneste, Ole Ladefoged.
Give: 10.00 Fællesskabsgudstjeneste.
Holstebro: Ingen gudstjeneste.
Randers: 19.00 Gudstjeneste, Arne Jensen.
Silkeborg: Ingen gudstjeneste.
Sydøstjyllandskredsen: 19.00 Nadvergudstjeneste, Bent Marcussen. 
Viborg: 10.00 Gudstjeneste, Arne Jensen.
Århus: 10.00 Gudstjeneste, Berit Weiss.

NORDJYLLAND

Birkelse: 10.30 Gudstjeneste, Anders Hyldgaard. 
Brovst: 10.00 Gudstjeneste i Zionkirken, Erik Løvind Andersen. Menigheden fra Kås Frikirke medvirker.
Brønderslev: 10.00 Gudstjeneste, Ole Iversen.
Frederikshavn: 10.30 Gudstjeneste, Anne-Marie Winther.
Hirtshals: 19.00 Gudstjeneste, Elise Gaust
Hjørring: 10.00 Gudstjeneste, Torben Andersen. Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp.  
Ingstrup: 15.00 Gudstjeneste på sportspladsen i Ingstrup, Karin Christiansen og Annette Grarup.
Nibe: 10.30 Gudstjeneste, Poul Thomsen. Kirkekaffe.
Nørresundby: 19.00 Gudstjeneste, Kjeld Grarup. 
Pandrup:
Sindal: 19.00 Gudstjeneste, Jesper Lundegaard.
Skagen: 14.30 Gudstjeneste, Anne Marie Winther.
Sæby: 10.00 Nadvergudstjeneste, Bente Højris.  
Thisted: 10.00 Gudstjeneste, Henrik Engelbrechtsen. Fælles med Missionsforbundet. 
Tårs Baptistkirke: 10.30 Celebration, Steen Daugaard Hansen.
Vodskov: 19.30 Gudstjeneste, Annette Grarup. 
Vrå: 10.30 Gudstjeneste, Jesper Lundegaard. Søndagsskole. 
Østervrå Frikirke: 16.30 Gudstjeneste, Bente Højris, efterfølgende Grillarrangement for alle.
Østhimmerland: 9.00 Undervisning DNA. Paulus brev til Titus, kap. 3. 10.00 Gudstjeneste, Raymond Jensen.
Bethelkirken: 10.30 Gudstjeneste. 19.00 Engelsk gudstjeneste.
Karmelkirken: 10.30 Gudstjeneste, Jacob Broholm Møller.

 

GUDSTJENESTELISTEN

BaptistKirkens gudstjenesteliste for de to førstkommende søndage udsendes med Nyhedsbrevet hver onsdag. Oplysninger vedr. kommende gudstjenester indsendes til BaptistKirkens Sekretariat.

Baptistkirken i Danmark - Lærdalsgade 7, st. tv. 2300 Kbh S.
Tlf.: 3259 0708 - Telefontid: Mandag-fredag kl. 9-12
Fax: 9811 6850 - E-mail: info@baptist.dk