Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Indsættelsesgudstjeneste

Indsættelsesgudstjeneste

Ved en indsættelsesgudstjeneste nu på søndag 3. september bliver Henrik Nissen officielt indsat som ny præst i Regen/Kristuskirken på Nørrebro i København.
Henrik, hans kone Fie og deres to små piger har været en del af Regens rejse i mange år. De har været med til at forme kirken og har været involveret i mange forskellige aktiviteter i kirken.
De seneste år har Henrik og Fie særligt været engageret i opstarten af et missionalt fællesskab i Københavns Nordvest-kvarter. Henrik har været en del af kirkens stab i mange år. Først som frivillig og senest i en mindre ansættelse.
Henrik og Fie har oplevet et klart kald til at være med til at lede kirken videre i denne tid. De brænder for kirken, og for at den må udleve sin gudgivne identitet som Familie på Mission.
Henrik afløser Thomas Willer, der var med til at starte Regen i 2003 og har været præst i menigheden siden starten.