Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Koncert med Bob Dylan-sange!

Søndag 22. oktober kl. 16.00 danner Nørresundby Baptistkirke rammen om en koncert med Jakob Brønnum, som synger og spiller Bob Dylans sange.
Jakob Brønnum er teolog, digter og forfatter og har bl.a. skrevet bogen ‘Sange ved himlens port’, hvor han systematisk gennemgår teksterne på sangerens 30 albums og påpeger, i hvor høj grad Bob Dylan har ladet sig inspirere af Bibelen.
Det er en intens og personlig fortolkning med guitar, sang og mundharmonika, man har mulighed for at opleve,  bl.a. sangene Every Grain of Sand, Forever Your, Gates of Eden, Knocking on Heavens Door og I Shall Be Released. Jakob Brønnum har spillet mange steder – både her i landet og på Færøerne.
Alle er velkomne til en særlig musikalsk oplevelse i Baptistkirken, Vestergade 73, Nørresundby.
Entre kr. 50,- betales ved indgangen.