Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kvindetræf i Nyrup 14. april

Under temaet ‘Rejs dig’ inviteres kvinder fra de sjællandske baptistmenigheder til det årlige kvindetræf i Nyrup baptistkirke 14. april kl. 9.30-15.30.
I BaptistKirken har vi haft kvindearbejde i 90 år. Arbejdet har altid som mål at hjælpe kvinder og børn i fattige lande. I dag er fokus det samme. Ved vores kvindetræf vil vi samle penge ind til Romabørn i Rumænien i håb om at give børnene en chance for at komme i skole og senere få mulighed for at få en uddannelse.
I år får vi besøg af en repræsentant for “ Redens “ arbejde i København, hvor der støttes op omkring prostituerede kvinder.
Alle interesserede kvinder indbydes til dagen og indbydes til at gå aktivt ind i Kvindearbejdet uanset religiøst ståsted. Velkommen til at være med til en god dag og til et dejligt fællesskab.
Pris for hele dagen: 150 kr. For indvandrerkvinder: 75 kr.
Tilmelding senest søndag 4. april til Hannefoersom@gmail.com.