Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Landskonference med store spørgsmål

”Hvor leder Gud os i en tid med store forandringer?” Det spørgsmål bliver stillet til deltagerne i dette efterårs landskonference, som finder sted lørdag 18. november i Vejle. Poul Asger Beck, præst i Silkeborg, og Mads Lindholm, erhvervspsykolog og medlem i Nørresundby-Vodskov menighed stiller spørgsmålet og har sammen med ledelsen haft flere samtaler. Leder Gud os til at åbne BaptistKirken for nye former for kirke-fællesskaber? Fællesskaber, som ikke passer ind i den traditionelle skabelon med en menighed med standard-vedtægter. Taizé-fællesskaber, pilgrimsvandrere, gospelfolk – der er mange tværkirkelige tendenser. Det er her, væksten sker i det kirkelige landskab. Kan vi og skal vi rumme dem som kirkesamfund – men også som lokale menigheder?
Denne inspiration og udfordring bruger vi formiddagen på. Over middag finder selve landskonferencen sted, primært med fremtiden for bladet baptist.dk og budget på dagsordenen.
Alle kan deltage og hver menighed kan sende tre stemmeberettigede repræsentanter.