Månedens indsamling

baptistkirkendk,  

’Kirker, der virker’ er et projekt, som støtter udviklingen af vores søsterkirker i Rwanda, Burundi og Myanmar. Vi støtter vores partnere i at kunne gøre nogle af de ting, som vi i vores kirkesamfund tager for givet: at afholde generalforsamling, at sende medarbejderne på kurser, at invitere til temadage og seminarer. Særligt i Rwanda og Burundi støtter vi også ved at have udsendte medarbejdere, der hjælper med de opgaver, som vores partnere ikke kan løfte alene. Fra august vil vi igen have udsendte i Rwanda. Det er Jonas Norgaard Mortensen med familie, der drager ud i tjeneste. Jonas mødte mange af os ved temadagen i Aarhus i weekenden. Til projekt ’Kirker, der virker’ vil vi gerne indsamle 175.000 kr. i 2018. Frem til 31. marts er der indsamlet 15.000 kr., så alle bidrag modtages med tak!
Menighederne opfordres til at indsamle en kollekt i løbet af måneden. Private er også mere end velkomne til at støtte via bankoverførsel til konto 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483 (mrk. IM-tema 5) eller via dette link.

URL: https://baptistkirken.dk/maanedens-indsamling-8/