Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Menighedsbesøg

17/01/2018

Ledelsen for BaptistKirken er snart ved at afslutte sin runde med besøg i alle kirkesamfundets menigheder. De næste besøg, der er planlagt, er i Svendborg 4. februar, i Oure og Odense 8. februar og i Nyrup ved Midtsjællands menighed søndag 25. marts, palmesøndag. Nogle gange mødes repræsentanter fra ledelsen med menighedsrådet og eventuelt andre ledere og andre gange med hele menigheden, alt efter menighedens ønske og de muligheder, der er.
Besøgsrunden til de 54 baptistmenigheder har taget næsten tre år. Tilbage er et par menigheder, som forhåbentlig vil få besøg inden sommerferien.
Per Beck, formand for BaptistKirken, siger om besøgene: ”Når vi mødes med ledergrupper i menighederne, får vi en indsigt i de ofte meget forskellige vilkår, vores menigheder har. Vi deler bekymringer og usikkerhed for fremtiden, og vi deler glæder og nyt mod på baggrund af liv og vækst i menigheden.
Vi oplever også fællestræk i veje, der søges, og her kan vi i nogle tilfælde være formidlere af ideer og overvejelser mellem menighederne.
Alle steder har vi oplevet ønsket om at søge Guds vilje og være i tjeneste og formidle Guds frelse til mennesker, og det giver muligheden for at hvile i Guds løfter til os.”