Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

To kirke-ledelser mødes

Den kommende weekend bliver en af de travle for ledelsen i BaptistKirken. Ledelsesmøderne er ofte lagt i forbindelse med andre møder i BaptistKirken og denne gang i forbindelse med temadagen om International Mission i Aarhus på lørdag.
Hele fredag holdes anden halvdel af det møde, som fandt sted 16.-17. marts. Blandt andet vil ledelsen drøfte tanker om en gudstjeneste-uddannelse for lægmænd.
Fredag aften mødes de to ledelser i Det Danske Missionsforbund og BaptistKirken – så da bliver der trangt på Korpskontoret med 13 personer om bordet.
I øvrigt har ledelsen også indbudt alle chin-menighederne til en samtale lørdag efter temadagen. Her deltager fem ud af syv chin-menigheder for at tale om fælles anliggender og samarbejde, så chin’erne i endnu højere grad bliver en integreret del af vores kirkesamfund.