Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Værktøjskassen

Læs mere om værktøjskassen

Det bedste sted at finde oplysninger, materialer og ressourcer relevant for ansatte og frivillige.

Værktøjskassen indeholder masser af informationer som menighedsråd, kasserere, baptister i almindelighed, nysgerrige, andre kristne eller måske bare du kan bruge til noget fornuftigt.

Der er intet skjult for den almindelige læser om BaptistKirkens liv og lære, økonomiske forhold eller forhold i øvrigt.

Synes du alligevel, der mangler noget er du altid meget velkommen til at kontakte BaptistKirken.


Søg

Menighedsforsendelse 14. juni 2018

Heri om LK1 dagsorden, sommernyhedsbreve, bogbestillinger, navne og lotterier.

Kære menigheder

Dagsorden til Landskonference 1, 25.-26. juli 2018 i Lindenborg

Onsdag og torsdag d. 25. og 26. juli – midt under sommerstævnet på Lindenborg – afholdes Landskonference1, også kaldet LK1, startende onsdag kl. 13.30 med nadver- og minde-gudstjeneste og afsluttende torsdag med forbøn for ledelse og ansatte i BaptistKirken. Tidsrummet for møderne er onsdag kl. 13.30-17.00 med kaffepause kl. ca. 15.00, og torsdag kl. 13.30-15.00.
Hermed udsendes den endelige dagsorden samt de to dokumenter, der henvises til i dagsordenen, og som er udsendt tidligere.
Til Landskonferencen kan hver menighed sende tre repræsentanter med stemmeret og hver landsorganisation har to stemmer. Husk at sende navne på stemmeberettigede til Sekretariatet senest 25. juni.
Alle er velkomne til at deltage i Landskonferencen, der foregår i den store hal på Efterskolen Lindenborg.

Bidrag til nyhedsbreve samt gudstjenestetider

På grund af ferieafholdelse og stævne bliver der i næste måned kun udsendt nyhedsbrev d. 18. juli.
Har I arrangementer eller andet i juli, I ønsker nævnt i nyhedsbrevet skal det med enten d. 27. juni eller 18. juli. Deadline er som sædvanlig dagen før kl. 10.00.
Vær også opmærksom på at få indsendt gudstjenestetider – der er mange menigheders lister, der slutter d. 24. juni. I nyhedsbrevet d. 27. juni skal der tider med for d. 1., 8. og 15. juli og i nyhedsbrevet d. 18. juli tider for 22. og 29. juli. Indsend gerne tiderne hurtigst muligt!

Ny bog om dåben

Som vi skrev i nyhedsbrevet i går, er den nye dåbsbog ’Perspektiver på den kristne dåb’ nu kommet. Bogen henvender sig til alle med interesse for den kristne dåb, og er velegnet til studiegrupper og undervisning, såvel som individuel opbyggelse.
Den kan bestilles for kun 50 kr. + porto.
Vil I spare portoen, kan I bestille den til levering på sommerstævnet. Forudbestillinger kan afhentes i stævneinformationen sammen med dåbskort og stemmesedler.

Andre bøger til levering på stævnet

Mangler I eksemplarer af bogen til nye medlemmer: ’Liv i fællesskab’ eller barnevelsignelsesbogen ’Til dig fra din kirke’, kan de også bestilles til levering på stævnet, ligesom bøgerne ’Frie radikale’, ’Anabaptist!’ og ’Kun nåde’ kan bestilles, så I sparer portoen.

Navne til sommerstævnet og stemmesedler

Ud over navne på stemmeberettigede, så minder jeg om, at I også skal sende navne på døbte, optagede (husk kun ’nye baptister’!) og døde medlemmer i menighederne senest 25. juni. (Vi arbejder ikke bagud, så vi skal ikke have samtykke fra alle nye medlemmer!)
Sker der dødsfald efter 25. juni, som skal nævnes på stævnet, afleveres navne til mig i stævneinformationen senest tirsdag kl. 15.00.
Kontakt mig i stævneinformationens åbningstid mandag eller tirsdag for at kontrollere navnelisterne og få udleveret stemmesedler til landskonferencen.

Besked fra Spillemyndigheden

Mange menigheder holder tombola eller andre små lotterier i forbindelse med offentlige arrangementer i kirken. Vi har via ISOBRO fået denne besked fra Spillemyndigheden. I opfordres til at gå ind og læse oplysningsbrevet!

”Spillemyndigheden er blevet bekendt med, at mange foreninger – særligt mindre lokalforeninger – ikke ved, at markedet for afholdelse af lotterier er reguleret ved lov. Derved er der risiko for, at der uforvarende afholdes ulovlige lotterier i foreninger. For at kunne overholde lovgivningen på dette område, har vi skrevet et oplysningsbrev, der kort opridser reglerne for afholdelse af lotterier.
Vi skal bede jer kanalisere oplysningsbrevet videre i jeres organisation. På den måde kan oplysningsbrevet også komme ud til alle de mindre, lokale foreninger, og de utilsigtede brud på loven kan forhåbentlig derved minimeres.
Læs Spillemyndighedens oplysningsbrev på ISOBROs hjemmeside.

Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen


Downloads

Downloads