Menighedsforsendelse 26. januar 2017

Kære menigheder
Hermed igen nyt fra fællesskabet – forskudt en dag, da jeg var til baptist.dk-redaktionsmøde i Aalborg i går!


Tag de unge med på lederkonference
Det er nu, I skal finde de ledere i jeres menighed, som skal deltage i BaptistKirkens lederkonference. Den finder sted d. 21.-22. april 2017 på Brandbjerg Højskole, som ligger ved Jelling.
Formålet med lederkonferencen er at tage afsted som lederskab på lederkonference. Gerne både unge og ældre. Derfor er der rabat for de unge deltagere, som så til gengæld bliver placeret i værelser sammen med andre unge. Find de spejderførere eller ungdomsledere, som I vil satse på, og inviter dem med – og betal for dem!
Temaet for lederkonferencen er ”Værdier, vi vil bygge på”. De anabaptistiske værdier er slidstærke. Foreløbig har de holdt over 500 år. Dem dykker vi ned i og finder ud af, hvordan vi kan være bevidste om, at de skal præge vores personlige liv og vores menigheders virke.
I kan tilmelde jer allerede nu her.
Læs mere i den vedhæftede folder, som også ligger på hjemmesiden og som blev delt ud på Landskonference 2 i november.
Vi glæder os til at se jer.


BaptistKirkens arkiv
Se venligst vedhæftede brev med information om aflevering af materialer til BaptistKirkens arkiv i Tølløse og Viborg.
Husk også at læse gårsdagens nyhedsbrev – bl.a. om ansættelsen af Johannes Aakjær Steenbuch. Og vær opmærksom på, at hvis I vil bestille trykte versioner af årets fastemateriale – sidste frist i dag! – så har jeg skrevet Torbens mailadresse forkert. Den rigtige er ta.ema@stofanet.dk.
Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen

URL: https://baptistkirken.dk/vaerktoj/menighedsforsendelse-26-januar-2017/