Menighedsforsendelse 31. januar 2018

Om håndbog, adresselister, forsendelsesmodtagere og fastemateriale.

Kære menigheder

Håndbog 2018

Der er god tid til at få udarbejdet statistikker til håndbog 2018, der først skal indsendes 5. marts og også til at indsende rettelser til håndbogens adresseliste inden 12. marts, som jeg skrev om i sidste uge.
Jeg skrev også, at jeg vedhæftede adresselisten, så I kan kopiere jeres oplysninger og markere ændringer – jeg fik bare ikke vedhæftet listen! Derfor kommer den nu!
Og husk, at der skal afleveres samtykkeerklæringer på alle, I ønsker, skal stå på listen.

Persondataforordning og adresselister i årsberetninger

Flere menigheder har spurgt, hvad de skal gøre med adresselisten i deres årsberetning. Jeg forventer, at det er et af de emner, som FrikirkeNet-arbejdsgruppen behandler på deres møde d. 5. februar, og jeg håber, at vi får en hurtig udmelding fra dem om det.
Nogen menigheder har valgt at få samtykke fra alle menighedens medlemmer før udgivelse af deres kommende årsberetning. Andre menigheder afventer.

Modtagere af menighedsforsendelserne

Som tidligere skrevet er listen over modtagere af menighedsforsendelserne under revision, og alle menigheder bedes derfor oplyse, hvem de ønsker på modtagerlisten.
Fristen er nu overskredet, så jeg ser frem til snarest at modtage besked fra de af jer, der endnu ikke har skrevet.
Skriv navn og mailadresse på én hovedmodtager og op til tre øvrige modtagere og send til info@baptistkirken.dk.

Fastemateriale

Som der står i dagens nyhedsbrev, kan I, hvis I er hurtige, stadig nå at få leveret årets fastehæfte ’Værdier, vi bygger på’. Har I endnu ikke bestilt, så skynd jer at skrive til Ulla på ulla@baptistkirken.dk.

Tidligere udsendte forsendelser og bilag

Husk at I kan finde tidligere forsendelser og bilag på www.baptistkirken.dk i Værktøjskassen under Dokumenter og Forsendelser.

 

Mange hilsner
Gitte Elleby Jørgensen

URL: https://baptistkirken.dk/vaerktoj/menighedsforsendelse-31-januar-2018/