Bøn for Sydeuropa

baptistkirkendk,  

Hele verdens baptister beder i denne uge for Italien, Spanien, Portugal og en række små lande, der ikke har medlemmer af BWA, Baptisternes Verdens Alliance. Det er Andorra, Malta, San Marino og Vatikanet. Læs bedebrevet her.
I Italien findes 120 kirker med 4300 medlemmer. Dette kirkesamfund var ligesom BaptistKirken med til at stifte BWA i 1905. Her beder de for bl.a. flygtninge, der kommer til Italien over Middelhavet – og for baptisternes svar på flygtningene.
I Portugal er der 72 baptistkirker med 4800 medlemmer. Her beder de for mennesker ramt af den høje arbejdsløshed.
Endelig er der 101 baptistkirker i Spanien med i alt 11.284 medlemmer. Her beder de for muligheden for at vidne om Jesus for de millioner af immigranter, der kommer til Spanien.
Endelig opfordrer generalsekretær Elijah Brown til, at man beder for alle, der på en eller anden måde er ramt af Corona-virussen.

URL: https://baptistkirken.dk/boen-for-sydeuropa/