Første grønne baptistkirke

baptistkirkendk,  

Immanuelskirken – Aarhus Baptistmenighed er netop blevet certificeret som grøn kirke i Danske Kirkers Råds projekt for at styrke kirkerne i Danmarks arbejde med at være bæredygtige og mindske deres negative aftryk på klima og miljø.
Immanuelskirken har arbejdet med projektet siden foråret 2019 og har nedsat en grøn gruppe, der arbejder på at implementere de forskellige miljømæssige tiltag i kirkens liv. Præst Lasse Åbom fortæller, at de blev overrasket over, hvor mange ting de allerede gjorde, alene fordi de har gode frivillige kræfter i kirken, der er af en generation, hvor ingenting bliver smidt ud og man naturligt sparer på varme og andre ressourcer. Desuden har kirkens yngre kræfter bidraget med fokus på bæredygtig madlavning og rengøring. Nu er gruppen i gang med at udtænke nye tiltag, der også inddrager lokalområdet i arbejdet på at passe bedre på miljøet.

URL: https://baptistkirken.dk/foerste-groenne-baptistkirke/