Julekoncert med Voices Delight

Julekoncert med Voices Delight

baptistkirkendk,  

Voices Delight holder julekoncert i Bethelkirken søndag 8. december kl. 19.30.
Koret består af 12 medlemmer incl. korleder Lars Gaarden og dækker alle fire stemmer med sopran, alt, tenor og bas. Det er ikke målet, at koret skal være et stort kor med mange medlemmer, men derimod at der opleves god stemning, stabilitet og kvalitet. Koret har en god lyd og den helt nødvendige balance stemmerne imellem. Klangen er et vigtigt element for koret.
Julekoncerten vil byde på både traditionelle kendte julesange og nyere julesange, som alle er tilpasset koret. Der vil både være stille ballader og numre med masser af gang i.
Voices Delight er en vokalgruppe/rytmisk kor, der blev etableret for fire år siden med ønsket om at sætte fokus på kvalitet, flerstemmighed og glæden ved at synge.
Voices Delight glæder sig meget til at fylde kirkerummet med glade julesange!
Der vil være en entré på 50 kr.

URL: https://baptistkirken.dk/julekoncert-med-voices-delight/