Katastrofal oversvømmelse – hjælp de nødlidende

baptistkirkendk,  

I sidste uge igangsatte vi en nødhjælpsindsamling til ofrene for den katastrofale oversvømmelse i Nepal, der fandt sted den 26. august i det nordlige Nepal. Her betød en voldsom flodbølge, at vand og store mængder klippe og mudder skyllede ned i flodsystemet ved grænsen til Tibet og ødelagde hele lokalsamfund, veje, broer og vandkraftværker.
Indtil nu er der kommet cirka 10.000 kroner ind fra menigheder og private. Men der er fortsat store behov, så vi fortsætter med at samle ind til Nepal også i de kommende uger.
Pengene bliver sendt til Nepal Baptist Church Council, NBCC, der har medarbejdere og frivillige i området. De har oprettet nødhjælps- og modtagecentre, og den lokale indsats skal i første omgang nå 500 familier med ris, linser, olie og andre fødevarer samt køkkenudstyr, solcellelamper, tæpper, lagner, tøj og presenninger.
Man kan støtte indsamlingen ved at sende et beløb til MobilePay 41615 eller konto 3201 10042879 mærket ’Nepal’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

URL: https://baptistkirken.dk/katastrofal-oversvoemmelse-hjaelp-de-noedlidende/