Kirkevækst i Burundi

Kirkevækst i Burundi

baptistkirkendk,  

BaptistKirken i Burundi oplever en stor kirkevækst og planlægger at starte 30 nye kirker om året i de kommende år. Nogle steder vokser kirkerne ud af det sociale og diakonale arbejde, som når fx en spare-låne-gruppe beslutter også at starte kirke, andre steder vokser det diakonale og sociale arbejde ud af kirkerne, når de får overskud til og større hjerte for integreret kirkeliv og mission, som løfter alle forhold i livet; både de åndelige, fysiske og sociale. Nye kirker betyder også større behov for veluddannede præster og kirkeledere og økonomi til at bygge kirkerne og drive arbejdet. Det støtter BaptistKirken i Danmark op om med både uddannelse, støtte, ledelse og penge, så vi kan bakke op om kirkevæksten i Burundi. Baptistkirken i Burundi, UEBB, havde i øvrigt generalforsamling i den forgangne uge, hvor vores udsendte medarbejder Jonas Norgaard Mortensen deltog og repræsenterede BaptistKirken.

URL: https://baptistkirken.dk/kirkevaekst-i-burundi/