Månedens indsamling

baptistkirkendk,  

Omdrejningspunktet for vores projekter i Rwanda og Burundi er menighederne. Vi har haft den forret at være med til at understøtte vækst og udvikling i mange menigheder i både Burundi og Rwanda. Alle menigheder har som mål at vokse og plante nye menigheder. Og de gør det! For at det kan lykkes, kræver det gode og dynamiske præster og kirker at mødes i. Vi hjælper med begge dele, dels ved at støtte præsteskolen i Rubura, der for tiden har 25 præster, 75 evangelister og 75 ungdomsledere under uddannelse, og dels ved støtte menighedernes kirkebyggeri. I 2018 gennemfører vi desuden et vandprojekt i Rubura i samarbejde med Rotary i Han Herred, et projekt som vil sikre vandforsyning til sundhedsklinik, skoler og indbyggere. Alle menigheder opfordres til at indsamle en kollekt til projektet i løbet af oktober måned. Private kan også bidrage til projektet ved at indbetale til konto 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483 mrk. IM-tema 6.

URL: https://baptistkirken.dk/maanedens-indsamling-12/