|
Ny generalsekretær ansættesBaptistKirkens ledelse har valgt at kalde Bodil Højbak Møller til stillingen som generalsekretær med ansættelse pr. 1. oktober 2024. Ledelsen har valgt at give Bodil dette kald, fordi vi oplever, at hun besidder mange af de kvalifikationer, som generalsekretæren skal have. Bodil har en solid teologisk viden og har virket gennem en del år som præst i Korskirken. Det er vigtigt at have teologisk uddannelse og erfaring som præst for vores generalsekretær, særligt i den fremtid som vi ser ind i, da vi gerne vil knytte præsterne tættere til kirkesamfundets virke. Derudover har Bodil både uddannelse og erfaring som leder i erhvervslivet. Generalsekretæren er leder både i det nære for vores ansatte og for det store – menigheder og præster. Sidst men ikke mindst har Bodil en livslang dedikation og erfaring med kirkeligt frivilligt arbejde i vores kirkesamfund. Alle disse kompetencer finder vi er vigtige for det kald, som Bodil nu har valgt at påtage sig. BaptistKirkens ledelse ved, at det er en stor og krævende opgave, som Bodil nu påtager sig. Vi er glade over, at Bodil har valgt at stille sig til rådighed for vores kirke. Vi glæder os til samarbejdet og ønsker Bodil al Guds velsignelse i kaldet. På ledelsens vegne Vibeke Dalsgaard |
|