|
Baptister over hele verden beder samtidigElijah Brown, der netop er tiltrådt som ny generalsekretær for Baptisternes Verdensalliance, BWA, har som sit første initiativ opfordret til verdensdækkende bøn i morgen fredag kl. 16 dansk tid. Han skriver: ”I lyset af det øgede pres på menneskerettighederne, som møder baptister over hele jorden, og behovet for at dele evangeliets håb, tilskynder jeg baptister til denne fredag at bede for det arbejde, baptistkirker over hele verden gør i Herrens navn.” Hvis man vil deltage i den fælles bøn via telefonen, kan man gøre det gratis ved at ringe op på det danske telefonnummer 7873 0662, og indtaste koden 335454 – fredag 5. januar kl. 16 dansk tid. Man kan selvfølgelig også bede alene, som familie eller med andre bedepartnere. Meddelelsen om den verdensdækkende bøn blev modtaget fra BWA i går aftes. Hele meddelelsen (på engelsk) kan læses her. |
|
|
Musikgudstjeneste i KarmelkirkenKarmelkirken skriver: “Søndag 7. januar kl. 14.00 afholder vi musikgudstjeneste i Karmelkirken, hvor Lise Hjørne og Karen Kirstine Nielsen vil synge og spille for os. Vi har senest oplevet dem ved en stemningsfuld gudstjeneste palmesøndag og ser frem til at lytte til de to unge piger igen. Vi glæder os meget til at kunne starte 2018 på denne festlige måde med sang og musik. Lise har modtaget undervisning af sopran, Annette Bo Nielsen på Aalborg Talentakademi. Derudover har hun taget uddannelsen som kirkesanger på Vestervig Kirkemusikskole. I 2017 er Lise blevet optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun undervises af sopranen Bodil Øland. Karen har spillet klaver fra sin barndom, er nyuddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole og søger ind på uddannelsen på Jysk Musikkonservatorium, mens hun arbejder som organistvikar i flere kirker i Aalborg. Efter gudstjenesten fejrer vi INFOs 25 års jubilæum med en festlig servering i den lille sal.” |
|