| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 11, 202627. årgang - onsdag den 11. marts 2026 |
| Sidste frist for tilmelding til inspirationsdøgnet d. 24-25. april Præstekonvent i Middelfart – Giv det videre Morten Kofoed til Afrika ”Alle har ret til et godt udeliv” ”Så kom vi endelig i gang” Håb midt i krigen Gik du glip af online-turen til Burundi med Lise og Jep? |
| | Sidste frist for tilmelding til inspirationsdøgnet d. 24-25. aprilSøndag d. 15. marts er sidste dag, du kan tilmelde dig inspirationsdøgnet, som holdes på Trinity i Fredericia fredag-lørdag d. 24. og 25. april 2026. Du vil blive inspireret til, hvordan vi sammen kan udbrede troen frem mod kirkens jubilæum i 2033. Er du bedst til at udtrykke din tro i tale eller gerning? Tæt på i nabolaget eller for undertrykte i andre dele af verden? Alle kan være med! Kom og hør mere om ’Acts2Movement’ – Giv troen videre’ og de fem stier, som vi skal arbejde med: vidnestien, naboskabsstien, frihedsstien, Bibelstien og omsorgsstien. Læs mere og tilmeld dig her. |
|
| Præstekonvent i Middelfart – Giv det videreGeneralsekretær Bodil Højbak Møller skriver: ”Torsdag til lørdag samles præsterne i Baptistkirken i Danmark til årets præstekonvent under overskriften ”Giv det videre!”. Som forkyndere er vi betroet verdens bedste budskab – evangeliet om Jesus Kristus til frelse for enhver, som tager imod ham. Det kalder os alle, hver eneste kristen, til at give budskabet videre til kommende generationer og til mennesker omkring os. Det vil være temaet, hvor vi vil lytte til spændende undervisning og deltage i workshops af David Mortensen (YFC), Thomas Willer (YFC og Vineyard) og Carsten Lind (organisationspsykolog og leder i Vineyard København). Derudover vil Kyle Henderson fra Baptist World Alliance undervise online. Hav præstekollegiet med i jeres forbøn de næste dage.” |
|
| Morten Kofoed til AfrikaFredag d. 13. marts rejser Missionssekretær Morten Kofoed på et to uger langt projekt- og partnerbesøg i Burundi og Rwanda. Første stop på turen er Rwanda, hvor Morten bl.a. besøger projektet for unge enlige mødre. En ny runde af uddannelse af syersker og frisører netop er begyndt, selv om selve projektet for så vidt er færdigt. Med indsamlede midler fra bl.a. menigheder og Spejderkorpset, kan vi uddanne yderligere cirka 30 unge kvinder. I næste uge fortsætter besøgene i Burundi, hvor vores projekter og aktiviteter tilses. Det er bl.a. landbrugsprojekt tæt på Rubura, besøg i Batwa-landsbyerne og Mor/Barn-projektet i Musema. Morten er tilbage på kontoret efter påske. |
|
| ”Alle har ret til et godt udeliv”Det ligner en helt almindelig spejderaften: brænde, bål, kakao og kage. Men det er noget mere sjældent: et sted hvor mennesker med særlige behov får lov til at være spejdere og bidrage til et fællesskab på egne vilkår. Holbæk- og Regstrupspejderne står bag Solsikkespejd, som viser, hvordan frivilligt spejderarbejde skaber et trygt fællesskab for mennesker med særlige behov – ude i naturen. Læs eller lyt til artiklen lige her. |
|
| ”Så kom vi endelig i gang””Baptist World Alliance, BWA, er i gang med en større organisatorisk fornyelse. I sidste uge mødtes det nye ’Leadership Council’ for første gang. 60 nøglepersoner fra alle niveauer i BWA, både de regionale formænd og generalsekretærer – tidligere var de valgte formænd ikke med. Forpersonerne for alle arbejdsudvalgene i BWA (dem er der 14 af og de nye handler f.eks. om ’tro og teknologi’, ’sunde kirker’ og ’vigtige byer’) var for første gang i dette forum. Foruden alle de vigtige arbejdsgrene som BWA Women og 21Wilberforce, der arbejder med menneskerettigheder. Vi skal lige lære hinanden at kende, men det bliver et rigtig spændende forum, som skal lægge strategi og arbejdsplan for de næste fem års arbejde i BWA. Det vigtigste projekt er ’Acts2Movement’, som bliver det verdensomspændende missionsprojekt de næste otte år. Jeg er glad for, at BaptistKirken går helhjertet ind i dette projekt,” skriver Lone Møller-Hansen efter at have deltaget i møderne i Washington i sidste uge. |
|
| Håb midt i krigenBaptistkirken i Danmark har, via gaver og kollekter fra menigheder og gaver fra private givere, støttet krigens ofre i Ukraine på forskellig vis. En af måderne har været via EBFs indsats sammen med de ukrainske baptister kaldet ’ Red liv – bring håb’. Fra både de ukrainske baptister og EBF lyder der en tak til, os og de skriver således: Krigen i Ukraine fortsætter med at præge hverdagen for millioner af mennesker. Alligevel oplever mange, at de ikke står alene. I regionerne Sumy, Kharkiv, Kherson og Donetsk har lokale baptistkirker fra juli til november 2025 været med til at række hånden ud til mennesker, der lever midt i usikkerheden. Gennem deres indsats er der blevet uddelt mad- og hygiejnepakker til udsatte familier, hjulpet med evakuering fra områder tæt på frontlinjen og støttet frivillige, som bringer hjælp frem – også når det indebærer store risici. I alt har 6.298 mennesker fået konkret hjælp gennem projektet. For nogle har det været en nødvendig fødevarepakke. For andre har det været mødet med mennesker, der kom forbi, lyttede og viste omsorg. Mange af dem, der modtog hjælp, er ældre mennesker, som er blevet i deres hjem trods krigen. En kvinde fra Kherson fortalte efter at have overlevet beskydning og en skade, at hjælpen fra kirken gav hende mod til at fortsætte. Ikke kun fordi hun fik det, hun manglede, men fordi hun mærkede, at nogen stadig tænkte på hende. Arbejdet foregår under vanskelige forhold med luftalarmer, droneangreb og store logistiske udfordringer. Men igen og igen vælger lokale kirker og frivillige at stille sig til rådighed for deres naboer. Midt i krigen bliver kirkerne for mange et sted, hvor både hjælp og håb stadig findes. Arbejdet kan fortsat støttes på: 3201 10042879 eller MobilePay 15397 mærket ’Ukraine’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler. |
|
| Gik du glip af online-turen til Burundi med Lise og Jep?Vi har gemt det hele til dig! Den 5. marts 2026 kl. 16 – 17 tog vi igen et smut ud i den store verden. Denne gang var der primært fokus på Burundi. Lise og Jep Emming, fortalte om de projekter, BaptistKirken støtter i Burundi fx. landbrugsprojektet Turime 3, der arbejde med nye dyrkningsmetoder, produktion af bio-gødning og bio-pesticid. Der blev også tid til at deltage i præsteordination og interviewe ældre barundi til vores “100 år i Afrika”-projekt. Jep fortalte om vandprojekter omkring Rubura inden missionssekretær Morten Kofoed gav en opdatering på BaptistKirkens internationale aktiviteter. Vi har gemt det hele til dig på YouTube – lige her. |
|
|
| Hovedstaden | | Herlev | 10.30 | Cafégudstjeneste, Fællesskabsgruppen Volume 1:5
| | København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| | København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| | København – Kristuskirken | |
| | København – Købnerkirken | 11.00 | Gospelgudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| | Lyngby | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Rune Funch
| | Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Elina Bræstrup. Årsmøde
| | Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste på Frøgård Allé 8, Michael Jensen
| Sjælland | | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste
| | Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| | Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| | Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| | Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| | Tølløse | | 17/3 kl. 19.00: Gud, gospel og gulerodskage
| Syddanmark | | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| | Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Henrik Søndergaard. Børnekirke
| | Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Kim Döhlie
| | Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| | Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| | Svendborg, Bethany International Church | |
| | Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| | Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Midtjylland | | Brande | 16.00 | Familiegudstjeneste, Inda Grarup
| | Holstebro | | Ingen gudstjeneste
| | Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| | Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| | Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris. Kirkefrokost og årsmøde
| | Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Bent Rasmussen
| | Hjørring | 10.00 | Cafégudstjeneste, Anders Hyldgård. Årsmøde
| | Saltum | | Ingen gudstjeneste
| | Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Musikgudstjeneste - 'Midt i mysteriet', Mads Lindholm og Katrina Olsen
| | Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Torben Andersen. Årsmøde
| | Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Karen og Gunnar Nielsen
| | Skagen | 10.30 | Gudstjeneste, Ditte Lykke Paulsen
| | Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| | Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| | Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| | Sæsing, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel | 10.30 | Gudstjeneste
| | Thisted | | Ingen gudstjeneste
| | Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Carsten Tinggaard
| | Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| | Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Frank Korsbro
| | Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
|
|
| | Hovedstaden | | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Lone Møller-Hansen, Stef Højris Pedersen, Rune Funch og Vokalgruppen
| | København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| | København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| | København – Kristuskirken | |
| | København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste og barnevelsignelse, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| | Lyngby | 19.00 | Meditativ Taizé-gudstjeneste, Rune Funch
| | Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Daniel Øhrstrøm. Børnekirke
| | Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste på Frøgård Allé 8, Rajesh David
| Sjælland | | Holbæk | 10.00 | Stationsgudstjeneste, Ungdomsgruppen og Ulrick Dam
| | Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| | Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| | Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| | Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| | Tølløse | 10.00 | Cafégudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom
| | Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen. Børnekirke
| | Oure | 11.00 | Andagt, Preben. Årsmøde
| | Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| | Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| | Svendborg, Bethany International Church | |
| | Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| | Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Midtjylland | | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Jakob Zimmermann
| | Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Chin Chin
| | Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| | Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| | Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Asbjørn Lauridsen
| Nordjylland | | Brovst | 19.00 | Things have Changed med Bob Dylan sange fremført af Straylight Band. Entré 50 kr.
| | Frederikshavn | 10.30 | Andagt. Vi starter med morgenkaffe
| | Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Elizabeth Andersen og Anja Steengaard. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| | Saltum | | Ingen gudstjeneste
| | Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| | Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| | Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Bent Rasmussen
| | Skagen | | Ingen gudstjeneste
| | Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Raymond Jensen og Hans Hjort - 'Vild opstandelse'
| | Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| | Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| | Sæsing, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel | 10.30 | Gudstjeneste
| | Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| | Vrå | 16.00 | Fællesskabssøndag
| | Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| | Østervrå | 10.00 | Kirkegruppe
| | Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, David Schmidt
|
|
| |
| |
|