|
Ledelsen mødtes med BethelkirkenBethelkirkens menighedsråd havde inviteret BaptistKirkens ledelse på pizza i aftes og fem ud af seks fra ledelsen kunne deltage. ”Det var et meget positivt, ærligt og konstruktivt møde. Anledningen var en samtale, som udspringer af en fælles omsorg for vores kirkesamfund og et ønske om at drøfte fremtiden. BaptistKirken er ikke altid øverst på dagsordenen i den lokale menighed, og når der kommer nye medlemmer, vælger de det lokale fællesskab til, mere end de vælger et kirkesamfund til,” siger BaptistKirkens generalsekretær Lone Møller-Hansen, og fortsætter: ”Der var hurtigt fælles hjerteslag, og vi kunne dele drømme og bekymringer. Vi ønsker alle vækst og menighedsudvikling. Når Bethelkirken spørger, hvilke ønsker vi kunne have til Bethelkirken, så kom det til at handle om menighedsplantning. Så vi arbejder videre henimod, at Bethelkirken bliver vores spydspids, når det handler om at støtte nye menigheder og fællesskaber – gerne sammen med andre menigheder – og kirkesamfund, der også har dette på hjerte.” |
|
|
BaptistKirkens håndbog 2018Årets håndbog er sendt til alle menigheder, der skulle modtage dem inden weekenden. Husk at få dit eksemplar i kirken på søndag. |
|
|
Sommertid på BaptistKirkens SekretariatFra og med 29. juni til og med 15. juli bliver Sekretariatets telefon ikke besvaret. E-mails sendt til info@baptistkirken.dk bliver besvaret i begrænset omfang. Næste nyhedsbrev udsendes 18. juli. Gå ikke glip af nyheder fra sommerstævnet – tilmeld dig stævnets nyhedsbreve på www.sommerstævnet.dk. |
|
|
Ozolini-koncert for 10. gang i IngstrupFredag 17. august kl. 19.00 gæster den musikalske Ozolini-familie fra Letland igen Ingstrup. Det er 10. gang familien giver koncert i Ingstrup Baptistkirke, hvor kirken hver gang har været fyldt til bristepunktet. Der venter publikum en levende og inspirerende musikalsk oplevelse. Deltagelse i koncerten er gratis, men der optages en kollekt til dækning af familiens rejseudgifter. Efter koncerten er der kaffeservering. |
|