| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 27, 202021. årgang - onsdag den 1. juli 2020 |
| Nyhedsbrev om international mission Præst vender tilbage til Citykirken Chin-præst ansat i Baptistkirken Bornholm Pedel-værelse ledigt i Baptistkirken i Odense BBU holder udvidet Landsmøde 26. september Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi opruster Joy Mogensen til årsmøde i Danske Kirkers Råd Kan håbet høres? Sudan og Uganda har brug for vores forbøn |
| | Nyhedsbrev om international missionI denne uge er der blevet udsendt endnu et nyhedsbrev om international mission. Nyhedsbrevet er fyldt med informationer om arbejdet blandt Batwa-folket i Burundi. Har du ikke fået det direkte, kan det læses her. |
|
| Præst vender tilbage til CitykirkenMichael Jensen, der i 90’erne var præst i Citykirken, er netop blevet ansat igen. Med meget fine stemmetal afgjorde et menighedsmøde i sidste uge, at Michael Jensen er menighedens nye præst. Han er ansat på fuld tid og blev indsat den 28. juni. Egentlig har ansættelsen været på vej i flere måneder, men menighedsmødet blev udsat pga. Corona-nedlukningen. ”Michael skal dels hjælpe med at sikre, at fællesskabet og det daglige arbejdet fungerer og dels hjælpe menigheden at finde vej, så vi sammen kan gå vejen fremad og være tro mod vores kald,” siger Per Eivind Stig. Han har sammen med sin kone, Ellinor Quist Stig, fungeret som senior-præster i de sidste to år. Ellinor er stoppet, men Per Eivind fortsætter i overgangsperioden indtil 30. september i år. |
|
| Chin-præst ansat i Baptistkirken BornholmBaptistkirken Bornholm har ansat Sambuh Langle som medpræst. 29-årige Sambuh har gennemført 3K-uddannelsen på Diakonhøjskolen i Aarhus og har været ansat med kommunal støtte i et halvt år. Med en meget stor majoritet valgte menigheden at ansætte ham frem til næste sommer. Han har to primære opgaver. Den ene er som leder og koordinator af den genopståede børnekirke, der har godt 20 børn og i alt 16 ledere. Den anden er integration og pastoral hjælp til den del af menigheden, der kommer fra Chin-regionen i Burma ligesom han selv. ”Vi har også et ansvar for at fostre næste generation af præster, og det vil vi gerne løfte ved at give Sambuh en plads og den erfaring, han får i følgeskab med vores præst, Lone Møller-Hansen,” siger menighedsrådets formand Lillian Andersen. Læs et tidligere portræt af Sambuh Langle her. |
|
| Pedel-værelse ledigt i Baptistkirken i OdenseVærelset er ledigt pr. 1. august 2020. Det er på ca. 16 m2 indeholder et tekøkken med koldt/varmt vand, køl/frys og kogeplade. Toilet og bad deles med et andet værelse. Der er udgang til “gårdhave” fra værelset Prisen for værelset er ca. 5 timers arbejde ugentligt i kirken. (tjekke døre er låst, opfyldning af toiletpapir og andet forfaldende arbejde) Er du interesseret, kan komplet arbejdsbeskrivelse rekvireres ved at skrive til admin@baptistkirken-odense.dk Værelset beskattes som fri bolig, Pt. kr. 1.400,- pr. mdr. Værelset udlejes i en toårig periode, med mulighed for forlængelse. Kontakt Karsten Bjørnestad på admin@baptistkirken-odense.dk og skriv lidt om dig selv, hvis du er interesseret. |
|
| BBU holder udvidet Landsmøde 26. septemberTo nye bøger præsenteres, aktuelle trends, fokus på frivillighed, vokse i tro planen og meget mere bliver der plads til på det udvidede Landsmøde. Normalt afholdes Landsmødet på Sommerstævnet, men i år bliver der plads til indlæg om aktuelle trends ved Søren Østergaard, fokus på frivillighed og lancering af bogen ”Led med dit liv”, konkrete arbejdsværktøj til trosudvikling, ”Her har vi det godt sammen”-materialet og en samtale om BBUs arbejde i de kommende år. Alle er velkomne – også rigtig gerne præster, menighedsråd, forældre m.fl. – til denne dag fuld af inspiration. Så kan det også være at du gratis får et par rigtig spændende bøger og værktøj til at skabe et godt samvær og trosudvikling. Vi starter kl. 9.30 med morgenkaffe og slutter kl. 16.00. Stedet er endnu ikke på plads, men sæt kryds i kalenderen til en spændende dag. |
|
| Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi oprusterFra 1. august er Bent Bjerring-Nielsen ansat på Studiecenter for Menighedsbaseret teologi (SCMT) i en 25% stilling. SCMT har eksisteret i halvandet år med Henrik Holmgaard som drivkraft. Formålet er at udruste teologistuderende gennem regionale læringsfællesskaber, at udvikle teologisk viden og bidrage til vitalt menighedsliv og etablering af nye trosfællesskaber. Nu sættes der fokus på netværket af teologi-undervisere. Bent Bjerring-Nielsen har et godt netværk her som tidligere lektor på SALT, Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi. Læs mere på baptist.dk’s hjemmeside her. |
|
| Joy Mogensen til årsmøde i Danske Kirkers RådKirkeminister Joy Mogensen deltog aktivt i Danske Kirkers Råds årsmøde, der med få ugers varsel blev gennemført i Købnerkirken den 20. juni. Her fortalte hun om sit liv og sin tro, og inviterede blandt andet frikirkerne til en dialog omkring lovgivningen. Ved årsmødet blev Bent Hylleberg fra BaptistKirken afløst som formand for det vigtige udvalg Frihed og Lige Vilkår. Hans afløser blev Jørgen Thaarup fra Metodistkirken. Styrelsen for Danske Kirkedage blev styrket – syv i stedet for fem medlemmer for at sikre bredden, og der er ansat en landssekretær for kirkedagene, Anne Mie Skak Johansson, som sikrer kontinuitet. De næste kirkedage finder sted i Kr. Himmelfartsferien 2022 i Roskilde. Læs flere nyheder på https://www.danskekirkersraad.dk. |
|
| Kan håbet høres?Alle kirkeledere – også de, der ikke er medlemmer af FrikirkeNet – er inviteret til lederkonference 13.-14. november på Mariager Højskole. Temaet er ”Kan håbet høres?” og det handler om kommunikationen mellem kirke og samfund. Talere og oplægsholdere er bl.a. journalisterne Ulrik Haagerup og Charlotte Rørth, forfatteren og MF’eren Henrik Dahl og kirkeminister Joy Mogensen. FrikirkeNet skriver: ”Der har længe været forandring på vej i vores samfund. En forandring, som klimakrisen og Corona blot har tydeliggjort. Vi erkender, at vi er forbundne og skrøbelige mennesker, der har brug for hinanden. Den mentale forandring ser ud til at skabe en søgning mod det, der kan binde os sammen og give retning og et højere formål. Gud er ikke længere et fyord i vores offentlige samtaler. Hvad den søgning vil medføre, ved vi ikke, men det er en særlig mulighed for kirken til at forkynde det kristne budskab. Kan vi blive et håbets stemme, der møder den tvivl og usikkerhed, der vokser frem?” Læs mere, også vedr. tilmelding og pris for deltagelse, her. |
|
| Sudan og Uganda har brug for vores forbønI Sydsudan, er der mindst to kriser i gang. Ét sted er der oversvømmelse, som driver mennesker fra deres hjem, og et andet sted stammekrige, som får mennesker til at flygte ud i vildmarken, hvor der hverken er mad eller medicin. Det er livsbetingelserne for nogle af 35.000 baptister og deres familier, som lever i Sydsudan. Også i Uganda fortæller baptisterne om ufred i den nordlige del af landet. I Uganda er der to baptistsamfund, ét med 1800 menigheder med 550.000 medlemmer, og ét med 502 menigheder med 36.008 medlemmer. Begge kirker har fået hjælp fra BWAid’s Corona-hjælpeprogram. Det samme har de i Sudan, der også er nævnt i denne uges forbønsbrev fra BWA, Baptisternes Verdens Alliance. Her bor knap 35.000 baptister. Lad os huske dem alle i vores forbøn i denne uge. Se nyhedsbrevet på engelsk her. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Bodil Højbak Møller
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Love Ghana-Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Cafégudstjeneste, Britta Kornholt og Mads Leth
| Rønne | 10.30 | Musikgudstjeneste, Rune Funch. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Betina Anker Wiik
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Indsættelsesgudstjeneste for Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 10.00 | Andagt og nyt fra Rwanda og Burundi, Lise Emming Weber-Hansen
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund. 11.30 Menighedsmøde
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Henrik Søndergaard. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Lisbeth Emming
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Ingen gudstjeneste
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Høstgudstjeneste på Godrimvej 9, Sir
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | |
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Familiekirke
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Høstgudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Hjørring | 10.00 | Cafégudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN gudstjeneste
| Ingstrup | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 15.00 | From this Broken Hill. Leonard Cohen koncert med Straylight Band
| Pandrup | 10.00 | Høstgudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Sindal | 10.00 | Dåbsgudstjeneste, Bent Rasmussen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Høstgudstjeneste, Karin Færløv Christensen
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og børnekirke. Besøg fra Open Doors
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste, Simon Jakobsen
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 19.30 | Aftengudstjeneste, Esben Rokholm
| Vaarst | 10.00 | Høstgudstjeneste, gruppe 2 og Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard. 14.00 Klassisk gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Per Beck
|
|
| |
| |
|