|
Ansættelse af assisterende præst med fokus på sang og musik i Bethelkirken”Bethelkirken i Aalborg har besluttet at ansætte Irene Bjerre som assisterende præst fra 1. august 2024. Irene Bjerre er et kendt ansigt i frikirkerne i Aalborg-området, og har gennem en lang årrække virket i forskellige menigheder med tjeneste indenfor sang og musik. Hun har uddannelsesmæssigt en master i Musik og Liturgi fra Aalborg Universitet. Irene ansættes på halv tid i foreløbigt 1 år, og vil fokusere på udvikling af sang- og musiklivet i Bethelkirken.” |
|
|
Baptistspejdere på centerlejr på ØksedalSiden lørdag har Danske Baptisters Spejderkorps holdt centerlejr på Øksedal. Centerlejr dækker over, at en stab har forberedt programmet, så de mindre kredse kan komme af sted uden at skulle planlægge en hel lejr ”fra bunden”. Fra pålidelig kilde forlyder det, at alle er glade for, at Øksedal ligger langt ude på heden, hvor regnvand hurtigt forsvinder! På korpsets og mange kredses sociale medier (Facebook og Instagram) er der rig lejlighed til at følge hverdagen på lejren. Søg blot på ”baptistspejder” – så er der masser af billeder. Og det er helt okay at være nysgerrig: Spejderne deler gerne deres oplevelser! Korpsets Facebook-side finder du på https://www.facebook.com/DanskeBaptistersSpejderkorps. |
|
|
I Vietnam vokser kirken: Til kirkeindvielse i Binh Long med 4.000 gæsterI begyndelsen af maj måned tog Erik Løvind Andersen, præst i Baptistkirken Sindal, på missionsrejse til Vietnam sammen med sin gode ven Blung Dieu fra menigheden i Slagelse. Det blev en oplevelse for livet med inspiration til livet for begge. De to venner deltog i en kirkeindvielse i Binh Long med 4.000 gæster og Erik fik mulighed for at prædike og undervise ved flere lejligheder. Læs eller lyt til den spændende beretning på webmediet baptist.dk. |
|