| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 36, 202324. årgang - onsdag den 6. september 2023 |
| Vejle Baptistkirke – nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækst Ny video om BaptistKirkens engagement i Myanmar, Bulgarien og Ukraine Seminar om kirkens håb for en presset ungdom Gudstjeneste i Vrå med fokus på bøn for syge Himmelske Dage – Danske Kirkedage 2025 |
| | Vejle Baptistkirke – nyplantet, men allerede rodfæstet og klar til vækstI Vejle Baptistkirke har de fokus på, at budskabet skal være til at forstå. Ved menighedens åbningsgudstjeneste 20. august 2023 forklarede Jan Andreasen det således: ”Vi vil lave en kirke for alle, der elsker Jesus. Det er simpelthen målet med det hele.” Webmediet baptist.dk har været på besøg i Vejle for at finde ud af, hvordan menigheden omsætter vision til praksis. En regnbygeramt onsdag eftermiddag i slutningen af august bød Cynthia Padi, Jan Andreasen og Henrik Søndergaard på kaffe, kage og smørrebrød i kirken på Islandsvej 5 i Vejles nordlige industrikvarter. De tre udgør ledelsen i den nyplantede menighed, og de er mere end klar til at dele historien og visionerne for menigheden. Læs artiklen her (hvor der også er mulighed for at høre artiklen som podcast / lydfil). Billedet er af styregruppen for Vejle Baptistkirke. |
|
| Ny video om BaptistKirkens engagement i Myanmar, Bulgarien og UkraineSe med når missionssekretær Morten Kofoed fortæller om BaptistKirkens engagement rundt omkring i verden. I sidste uge linkede vi til en ny video, hvor Morten fortæller om arbejdet i Rwanda og Burundi. I denne uge har webredaktionen produceret en ny video, hvor Morten fortæller om engagementet i Myanmar. Her er sundhedssystemet brudt sammen og vi støtter lokalt ’undergrundsarbejde’ med etablering og drift af sundhedsklinikker. I Ukraine støtter vi hjælpearbejde, der foregår ud fra baptistkirkerne og i Bulgarien er Kvindenetværket aktivt. Videoen kan ses på BaptistKirkens Youtube-kanal. Direkte link til videoen om international mission her. |
|
| |
| Seminar om kirkens håb for en presset ungdomStudiecenter for Menighedsbaseret Teologi og de kirkelige B&U organisationerne inviterer til seminar om kirkens ansvar og muligheder i mødet med det, som i medierne kaldes en ’Presset ungdom’. Gentagende undersøgelser viser, at mange unge kæmper med trivsel. Undersøgelserne viser også, at 2/3 af de unge, som er en del af foreningslivet, trives godt og oplever, at fællesskab med andre unge gør en positiv forskel. Kirken har et ansvar for næste generation af unge og en vigtig opgave i at bidrage med håb midt i unges mistrivsel. Spørgsmålet er: Er der en kirke til stede, som kan imødekomme kommende generationer, lav trivsel og bidrage til en ’Åndbar Ungdom i en Åndsvag tid?’ På seminaret vil Center for Ungdomsstudier, CUR, præsentere en ny undersøgelse om tro, trivsel og fællesskab, som kaster lys over udfordringerne. En række kompetente folk leverer keynotes om temaet og peger på håb, svar og løsninger. Seminaret finder sted 26. oktober kl. 9.30-16.00 i Aarhus Valgmenighed, Mjølnersvej 6, 8230 Aarhus. Tilmelding, pris og flere oplysninger her. |
|
| Gudstjeneste i Vrå med fokus på bøn for sygeSøndag 10. september kl. 19.00 holder Bergur Skovgaard fra Citykirken Aarhus gudstjeneste i Vrå Baptistkirke. Vrås præst, Gert Bjørsted, fortæller: ”Vi oplever en tid, hvor der er mange syge i menighedens nærmiljø. Biblen er rig på beretninger om tider, hvor mennesker desperat kom til Jesus for at søge hjælp. Jesus helbredte dengang og vi tror på, at han stadig gør det i dag. Bergur Skovgaard er kendt for at bede for syge. Selv har han lige været ramt af prostatakræft. Det har været en svær tid. Vi tror, svært kan vendes til noget godt. Bergur er kendt for at tale med indlevelse og forståelse for det svære, inden han vil bede for de behov mennesker måtte komme frem med. Så er du syg eller i bøn for venner og bekendte, som længes efter helbredelse, skal du være særligt velkommen.” |
|
| Himmelske Dage – Danske Kirkedage 2025Per Beck, medlem af Landskomiteen for Danske Kirkedage (indstillet af Baptistkirken), fortæller: “Arbejdet med Himmelske Dage i Silkeborg 29/5-1/6 2025 er ved at tage form. Arbejdet er organiseret i landskomiteen, der koordinerer fra gang til gang, og i lokalkomiteen, der arbejder med programlægningen og de praktiske forhold. I lokalkomiteen har bl.a. Kurt Sørensen fra Silkeborg Baptistmenighed en plads. Aktiviteterne i Himmelske Dage er samlet om Vestergade (strøget) fra den lutherske Kirke (Silkeborg Kirke) til den katolske kirke, og også Mulighedernes marked vil være centralt placeret og let tilgængeligt. Temaet for Himmelske Dage i Silkeborg er: Løfter blikket – Mod Gud – Mod Skaberværket – Mod medmennesket Flere har tidligere været kede af, at et spændende arrangement sluttede samtidig med, at et andet begyndte. Derfor vil alle arrangementer begynde .00 og slutte .45. 18. november er der inspirationsdag i Silkeborg Kirke (10.00-14.30), hvor interesserede er velkomne. Et gammelt mundheld siger, at ”den, der venter på noget godt, kan ikke vente længe nok” – Glæd jer til Himmelske dage i Silkeborg, og her er ventetiden forbi 29. maj 2025 kl. 14.00.” |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | | Ingen gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Gunni Bjørsted. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Rune Funch
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Kurt Christensen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Lissi Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Jan Kornholt
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 12.00 | Frokost og Genstart2025, Frank Korsbro
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Martin Højgaard Jensen. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste med barnevelsignelse, Poul Erik Jensen
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Carina Nielsen
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Louise Aaen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Inge Hansen
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 16.00 | Fællesskabssøndag med spisning
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Temagudstjeneste, Torben Andersen. Tema: Peter
|
|
| |
| |
|