| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 41, 202324. årgang - onsdag den 11. oktober 2023 |
| En bøn for Israel til søndag 15. oktober Danske baptisters forhold til jøderne i Danmark gennem 100 år Inspiration fra fortiden ”Nyt fra Burundi og Rwanda” Kvindenetværket samarbejder med Café Mandfred Bøn for Kirken i Kulturcenter Vendsyssel Ny generalsekretær til Danske Kirkers Råd Træd frem i lyset – en kampagne af InsideOut Intet nyhedsbrev i uge 42 |
| | En bøn for Israel til søndag 15. oktoberGeneralsekretær Torben Andersen har, efter aftale med formand Vibeke Dalsgaard og næstformand Christian Bylund, formuleret en bøn til brug ved gudstjenester søndag 15. oktober. De opfordrer til, at der bedes den samme bøn ved søndagens gudstjenester rundt omkring i landets baptistkirker. Ønsket er at give situationen i Israel, inklusiv Gazastriben og Vestbredden, fuld opmærksomhed på baggrund af de terror- og krigshandlinger, der begyndte med Hamas’ angreb på Israel og uskyldige civile lørdag 7. oktober. ”Det er grufulde informationer, vi hører i disse dage. Lad os bede for alle, der lider, både for jøder og palæstinensere”, udtaler Torben Andersen. Bønnen kan læses her. Den er i udgangspunktet inspireret af en bøn af sognepræsterne Christina Elisabeth Leinum og Poul Joachim Stender, som Torben Andersen fik tilsendt af Nick Hansen fra Den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem. Her var opfordringen at bede samme bøn på tværs af kirkeskel i landets kirker på søndag for Israel og flere steder vil man gøre dette. ”Vi valgte at formulere vores egen bøn, en bredere bøn i indhold, men bakker fuldt ud op omkring initiativet til at bede samme bøn ved flere gudstjenester på søndag”, fortæller Torben Andersen. Bønnen slutter sådan: ”Vi beder for dem, som sidder med magten og skal træffe de svære beslutninger. Vi beder, at ondskaben må stoppe og kærligheden og freden tage over. Vi beder for Jerusalems fred – dog mest af alt: din fred mellem nationer, folkeslag og mennesker: i Mellemøsten, Myanmar, Ukraine, ja, alle steder med krige og ufred. Gud til ære. Mennesker og dit skaberværk til gavn. Amen.” |
|
| Danske baptisters forhold til jøderne i Danmark gennem 100 årI sidste uge omtalte Nyhedsbrevet, at biskop Fuglsang-Damgaards ’Hyrdebrev’ – Folkekirkens protestskrivelse mod nazisternes internering af de danske jøder i 1943 – blev oplæst i landets baptistkirker den 10. oktober 1943. Baggrunden for at forstå dette kan læses i Bent Hyllebergs nye studium af forholdet mellem baptister og jøder i perioden 1849-1948. Emnet er ikke tidligere blevet belyst. Første del handler om baptistpioneren Julius Købners syn på jøderne. Han var søn af en rabbiner i Odense. Anden del beretter om årtierne efter zionismens fremkomst i 1897, da danske baptister begyndte jødemission, og hvorfor de gjorde det. Artiklen refererer derpå baptisternes diskussion om oprettelsen af staten Israel i 1948 i landet, hvor arabere havde boet gennem århundreder. Og den rundes af med såvel teologiske som politiske perspektiver på jødernes plads i Guds mission – både her til lands og i Mellemøsten. Artiklen kan læses her. |
|
| Inspiration fra fortidenPå BaptistKirkens Youtube-kanal kan man finde rigtig mange videoer. Nogle af dem rækker langt ind i fremtiden. For 10 år siden var der 𝗠𝗶𝗱𝘁𝗷𝘆𝘀𝗸𝗲 𝗕𝗮𝗽𝘁𝗶𝘀𝘁𝗲𝗿𝘀 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿𝗮̊𝗿𝘀𝘀𝘁æ𝘃𝗻𝗲 𝟮𝟬𝟭𝟯 i Holstebro. Bjarne Willer talte om: “Udruster vi eller ruster vi?” og Jan Kornholt gav sit bud på “Fremtidens kirke”. |
|
| ”Nyt fra Burundi og Rwanda”Vi vil i webredaktionen gerne give mulighed for at følge med i aktiviteterne i Burundi og Rwanda. Derfor har vi lavet en Facebook-side, hvor du med et like får nyhederne serveret i dit feed. Tjek siden: https://www.facebook.com/BidiBurundiogRwanda |
|
| Kvindenetværket samarbejder med Café MandfredI Café Mandfred mødes kvinder to gange om året i Østervrå Frikirke, Hjørringvej 435. Næste arrangement, der er åbent for alle kvinder, er lørdag 28. oktober, hvor Astrid Melkær Andersen fra Open Doors fortæller om forfulgte kristne rundt om i verden med særlig fokus på kvindernes vilkår. Arrangementet starter kl. 10.30 med en god, hjemmelavet brunch (100 kr. betales på dagen), og efter et spændende indlæg slutter dagen kl. 13.30. Tilmelding senest onsdag 25. oktober til Susanne@broholmandersen.dk eller sms 4011 0134. Skriv navn på alle tilmeldte. Max. 60 deltagere. Indbydelsen ligger også på baptistkvinder.dk. |
|
| Bøn for Kirken i Kulturcenter VendsysselVi, i Kirken i Kulturcenter Vendsyssel, er ved rigtig godt mod. Vi har efter en længere proces netop fået færdiggjort vores værdier som kirke. Det har været og er givende for os som menighed at blive meget bevidste om, hvem vi er og gerne vil være som fællesskab. Jesus gør nogle spændende ting i vores midte. Bed gerne for: – Enhed og nåde til hver generation og ’gamle’ og ’nye’ i troen – At Helligånden må blødgøre og forvandle vores hjerter – En endnu større enhed i Nordjylland. Vi takker for: – At Jesus er god – At Jesus giver os fred – At Helligånden er med. |
|
| Ny generalsekretær til Danske Kirkers RådDanske Kirkers Råd og søger en ny generalsekretær, da Mads Christoffersen har søgt andre udfordringer og derfor stopper. Læs mere her. |
|
| Træd frem i lyset – en kampagne af InsideOutKampagnen handler kort sagt om at gøre op med tabuet om, at det er skamfuldt at fortælle, at man har været medlem af en sekt eller et skadeligt, religiøst fællesskab. Således inviterer kampagnen mennesker, der har været i direkte eller indirekte i berøring med sekterisme og/eller negativ social kontrol, til at ‘’stille sig frem i lyset’’ – det vil sige fortælle deres historie via sociale medier og dele hashtagget #trædfremilyset. InsideOut præsenterer sig selv som en humanitær hjælpeorganisation, hvis formål er at give den rette støtte til mennesker, der har brudt med et destruktivt fællesskab, eller har brug for hjælp til at forlade et sådant miljø. Samtidig er det InsideOuts formål at tilbyde pårørende vejledning samt at samle og udbrede viden om sekterisme, destruktive fællesskaber og negativ social kontrol i religiøse fællesskaber. Organisationen har eksisteret siden 2016 og blev stiftet som en reaktion på, at det på daværende tidspunkt var meget svært at få den rette hjælp til at bryde med et destruktivt fællesskab / negativ social kontrol. Læs mere på InsideOuts hjemmeside, hvor bl.a. 3 videoer kan ses, hvor personer deler deres oplevelser med skadelige fællesskaber. Her findes også en hensigtserklæring om kampagnen. Organisationen ledes af stifter og generalsekretær Camilla Louise Johnson, som også medvirkede på konferencen ”Når kirken svigter”, som Baptistkirken i Danmark var medarrangør af sammen med mange andre kirkesamfund og kirkelige organisationer i 2021. Læs artikel om konferencen på webmediet baptist.dk her. |
|
| Intet nyhedsbrev i uge 42I næste uge kommer der ikke noget nyhedsbrev, da Sekretariatet er efterårsferie-lukket. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Vi synger julen ind-gudstjeneste, Ole Lundegaard og Vokalgruppen. Børnekirken holder juleafslutning
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Adventsgudstjeneste, Pia Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Thorndal
| Rønne | 10.30 | De 9 læsninger, Lisbeth og Jørgen Grønnegaard. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Rask Christensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Ung-gudstjeneste, Ezai, Frederik og Amalie
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | | Ingen gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 14.00 | Familiegudstjeneste med Luciaoptog, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Julefest m.m., kort tale v. Henrik Søndergaard. 12.00 Julefrokost
| Oure | 11.00 | Andagt, Preben
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Tanja Petersen
| Silkeborg | 11.00 | Adventssøndag i Brædstrup hos Merete og Søren
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Engelsk gudstjeneste, Christophe Ndikuriyo
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | Brovst | 19.00 | Gudstjeneste med Lucia, Bettina Slot
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Birte Agerdal
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Torben Andersen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Vodskov | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Bente Jensen
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sindal | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 14.00 | Vi synger julen ind, Solveig Ørvad
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | 10.00 | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Steen Daugaard
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste. 14.00 Vi synger julen ind
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Hanne Kiel
|
|
| |
| |
|