| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 43, 201819. årgang - onsdag den 24. oktober 2018 |
| Beriget hjem fra Rwanda og Burundi Vand i Rubura Første danske baptistmenighed bliver 179 år Præstestop i Nørresundby-Vodskov Gospeldag og gospelgudstjeneste i Vaarst Fra Roskilde til Rubura Unge på missionseventyr Spændende bogudgivelse på Løkken Skole |
| | Beriget hjem fra Rwanda og BurundiPer Beck, formand for BaptistKirken, var en af de 27 danskere, der brugte efterårsferien i Burundi og Rwanda. Det er hans første besøg i Rwanda i 37 år. Burundi besøgte han for fire år siden i forbindelse med Rotarys første vandprojekt. I fredags var han med til at indvie et vandprojekt, som forsyner 8000 mennesker med rent drikkevand (læs mere nedenfor). ”Jeg kommer hjem endnu mere overbevist om vigtigheden i gensidighed og ligeværd i vores samarbejde. Vi skal finde former for respekt, og det er vigtigt, at vi ikke sender noget signal om at her kommer ’herrefolket’. Heldigvis virker det til, at vi har fælles mål for vores prioriteringer i den kommende periode. Det er godt at vide”, siger Per Beck. Det slog ham undervejs, at ”det kan godt være, at det er verdens mest ulykkelige land, med megen fattigdom og sygdom, men hvor er folk smilende og glade.” Læs mere om besøget i artiklen ’Og så bad guvernøren mig bede…’. |
|
| Vand i RuburaSå skete det! I sidste uge nåede der vand frem til Rubura-højen. Noget der har været arbejdet intenst på af mange de seneste måneder og planlægningsmæssigt flere år tilbage! Og det blev fejret! Repræsentanter fra Sundhedsministeriet samt Energiministeriet mødte sammen med politikere, fra Kayanza Provinsen og den lokale kommune op til festlighederne. Med til indvielsen af vandprojektet var også BaptistKirkens formand Per Beck og en række repræsentanter for Rotary i Danmark, Burundi og regionen. Indvielsen foregik i baptistkirken i Rubura, med knapt 800 deltagere. Der var lidt udfordringer med at få ambulancen frigivet fra toldmyndighederne, så den nåede først frem sidst på eftermiddagen, men så kan det ellers nok være, at det også blev fejret med sang og dans på pladsen foran missionærboligen. Ambulancen får base på sundhedscentret i Rubura. Vandforsyningen mangler endnu det sidste for at være helt færdig. Bl.a. mangler der at blive sat målere op, og den store vandtank på højen skal tilsluttes. Alt det håber vi at få afsluttet inden årets udgang, hvor også Jep Emming og hans kone Lise – endnu en gang – vil besøge Rubura. Jep Emming har haft det overordnede ansvar for gennemførslen af projektet, og selvom mange har ydet en stor indsats i projektet, er det i høj grad Jeps fortjeneste at ca. 8.000 mennesker i Rubura-området nu har vand. Se mere i Facebookgruppen ’BaptistKirkens arbejde i Burundi og Rwanda’. |
|
| Første danske baptistmenighed bliver 179 år27. oktober, altså på lørdag, er det 179 år siden de første danske baptister lod sig døbe i Lersøen ved København, en kold efterårsmorgen. Er du i nærheden af København, så benyt evt. det fine sen-sommervejr til et besøg i Lersøparken ved mindestenen for vores ’pionerer’ fra 1839 og brug anledningen til i taknemlighed at tænke lidt over, hvad deres mod og indsats dengang fik af betydning for os som Baptistkirken i Danmark. Ole Engel fra Korskirken har været forbi med kost og rive, så mindestenen fremtræder flot til årsdagen. |
|
| Præstestop i Nørresundby-VodskovMenighedsrådet i Baptistkirken Nørresundby-Vodskov skriver: ”Annette Grarup har valgt at gå på efterløn den 1. november. Som menighed vil vi gerne sige tak for mange års trofast og inspirerende samarbejde søndag 28. oktober kl. 14, hvor Annette Grarup prædiker. Efter gudstjenesten serveres kaffe, og menighedens forskellige organisationer og udvalg får ordet. Enhver er hjertelig velkommen.” |
|
| Gospeldag og gospelgudstjeneste i VaarstSinne Weiss Christensen fortæller: ”Kom og syng med! Det er godt for vores helbred og velbefindende at synge sammen. Familiekoret i Vaarst Baptistkirke øver hver tirsdag og vi glæder os hver uge til at mødes og alle er velkommen til at komme og synge sammen med os. Nu inviterer vi til en festlig gospeldag lørdag 10. november kl. 9.30-17.00. Til at lede os gennem dagen og lære os nye sange har vi fået Lars Gaarden, leder af Thy Gospel og Lotte Schrøder, lærer på Rebild Efterskole, til at komme og feste sammen med os. Alle sangglade kan komme og deltage. Tilmelding på sms 22403790 eller sigu34@gmail.com. Dagen efter, søndag 11. november kl. 10, er alle velkommen til gospelgudstjeneste i Vaarst Baptistkirke, hvor koret medvirker og vi skal synge lovsang sammen.” |
|
| Fra Roskilde til RuburaI sidste uge tilbragte Christoffer Bækgaard, Jan Haslund-Thomsen og Jakob Vagner også tiden i Rubura. Teamet var afsted for at se, hvordan Roskilde Baptistkirke kan engagere sig i mission i området. Under opholdet underviste Jan og Jakob på præsteskolen, og Christoffer og de to prædikede til en række gudstjenester og ungdomssamlinger i både Rubura og nærliggende kirker. De fik ligeledes lov til at bede for mange, hvoraf flere oplevede at blive helbredt for forskellige ting. Roskilde-holdets tur afsluttedes med besøg og gudstjenestedeltagelse i Musema. |
|
| Unge på missionseventyrTrods politisk pres på for at gå direkte i gang med en uddannelse efter gymnasiet, er der i flere danske baptistkirker unge, der tager til Australien eller New Zealand for at uddanne sig til mission. Louise Jul Boeriis har gennemført det, de kalder en DTS, Discipel Trænings Skole ved Ungdom med Opgave, og er taget afsted igen på et halvt års bibelskole. Hun har skrevet tre artikler til baptist.dk. Blandt andet skriver hun: ”Jeg tror nogle gange, at vi som mennesker får forvildet os ud på et sidespor af: ’Hvad kan Gud gøre for mig i dag?’ (…) Men når jeg fokuserer på Gud og hans totale kærlighed til mig, bliver jeg glad og får overskud til at vende min bøn hen på ham: ’Hvad kan jeg gøre for dig i dag, Gud?’” Læs mere her. |
|
| Spændende bogudgivelse på Løkken SkoleBogen handler om den evangelist, der grundlagde Guds Menighed i Danmark. Hans slægt, der var baptister, udvandrede til USA, hvorfra sønnen vendte tilbage i 1911. Som 21-årig skabe han så stor en vækkelse ved Vesterhavet, at han blev omtalt i de fleste af landets aviser. Her blev han anklaget for at være mormon, for hvid slavehandel, dvs. hvervning af kvinder til prostitution, for gendåb af nøgne kvinder og for at stikke af med Guds menigheds pengekasse! Løkken-præsten og Aalborg-biskoppen måtte undersøge hans adfærd, hvorefter den amerikanske missionær fik stats- og justitsminister Zahles skriftlige ord for, at det hele var et falsum, og derfor kunne missionæren ikke udvises af landet. Evangelisten hed Morris Johnson. Under hans to første ophold i Vendsyssel døbte han så mange, at Guds Menighed kunne bygge kirker både i Hjørring og Kaas. Da han kom tredje gang i 1922, havde han af teologiske årsager brudt med Guds Menighed. Nu turnerede han derfor i Missionsforbundets menigheder over hele landet. Efter et halvt års virke rejste han tilbage til sin menighed i Wisconsin, hvor han sled sig selv op og døde 57 år gammel. Det er der kommet en stor illustreret bog ud af, der på lørdag kl. 14.00 lanceres på Det lokalhistoriske Arkiv i Løkken. Her vil Simon Jacobsen præsentere sin bog: ’Den store vækkelse. Den dansk-amerikanske evangelist Morris Johnsons liv og tjeneste’. På lørdag kan bogen købes for kr. 200,- (293 sider, 249 kr.). Alle er velkomne til at være med. Bent Hylleberg har lovet at anmelde bogen. Hans mere detaljerede omtale af den kan ses her. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Lone Bundgaard, Bodil Krabbe m.fl.
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | | Ingen gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Frederiksen
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen
| Oure | 11.00 | Høstfest, Poul Erik Jensen og Bente Næsby. Kirkefrokost
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Ingen gudstjeneste
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | | Ingen gudstjeneste
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom og Joyful Noise. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Hjørring | 10.00 | Cafégudstjeneste, Mads Andersen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 14.00 | Gudstjeneste, Kjeld og Mary Kay Grarup
| Nørresundby|Vodskov i Vodskov | 10.00 | Social søndag, Annemette Høgsbro
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Maria Korsbro
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Lykke Nielsen
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | |
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Steen Daugaard
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Thomas Baldur
| Østervrå | | Ingen gudstjeneste
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Jakob Martens
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Bente Højris
|
|
| | Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Stef Højris Pedersen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen
| Lyngby | 10.30 | Sammensgudstjeneste, Ekkart Kindler
| Rønne | 10.30 | Cafégudstjeneste - Lad os tale om tro, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste, Ulrick Refsager Dam og Thomas Lundegaard
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 14.00 | Gudstjeneste, Lisa Rom Boye
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 14.00 | Nadvergudstjeneste, Lasse Åbom. Efterfølgende Genstart2025-samtale
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Michael Hyrup
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Poulina og Absalon Østerø
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Menighedsudflugt for store og små til Vrå i Vendsyssel
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 17.00 | Fællesskabsaften
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Fællesgudstjeneste i Karmelkirken, Per Beck
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Karen og Gunnar Nielsen
| Skagen | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | |
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Bavnbæk. Besøg fra Brande
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen. Frokost drøftelse om Genstart2025
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard. 14.00 Klassisk gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Fællesgudstjeneste med besøg fra Nørresundby menighed, Per Beck
|
|
| |
| |
|