| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 45, 201819. årgang - onsdag den 7. november 2018 |
| Møde med integration Information om International mission ”Nemmere at starte noget nyt end at lukke noget ned” Tre kirker bag frikirke studiecenter Lise og Jep Emming til Rubura Koncert i Nørresundby i aften kl. 20.00 Månedens indsamling Støt julehjælp i København |
| | Møde med integrationBaptistKirkens ledelse mødtes i fredags med Integrationsudvalget, og her blev stævnedeltagelsen af medlemmer med anden etnisk baggrund på Wildcard-ordningen evalueret. Ordningen har fået tilskud fra flere steder bl.a. fra BorgFonden. Integrationsudvalget håber, ordningen kan videreføres i 2019. Integrationsudvalget arbejder derudover på at lave et seminar om integration på sommerstævnet i 2019. Mødet sluttede med en fælles drøftelse om de store udfordringer, vi står i på grund af de mange nye love og forordninger, som skal kommunikeres ud til vores etniske menigheder. BaptistKirkens ledelse udtrykte stor anerkendelse af udvalgets enorme arbejde. |
|
| Information om International missionFormand Per Beck orienterede på BaptistKirkens ledelsesmøde om overdragelse af både vandprojekt og ambulance i Rubura, Burundi. Det havde været en stor glæde at være med til. Sekretær Morten Kofoed gav en mere generel orientering om BaptistKirkens forskellige projekter. Der er en stor udfordring i Rwanda i, at der fra regeringens side lukkes mange kirkebygninger i disse år, fordi de er i dårlig stand. Der vil være brug for stadige indsamlinger til kirkebyggeri for at afhjælpe dette problem. Morten fortalte, at vores udsendte Jonas Nørgaard er kommet godt fra start og yder et ualmindelig godt stykke arbejde. Ledelsen håber, at alle menigheder vil tage Jonas og familien med i deres forbøn. |
|
| ”Nemmere at starte noget nyt end at lukke noget ned””Jeg har en dyb overbevisning om, at hvis vi vil se evangeliet have fremgang i vores land og vores byer, så er det bydende nødvendigt, at vi planter nye kirker”. Sådan siger Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg. Han deltog i sidste uge som repræsentant for BaptistKirken i en stor menighedsplanter-konference. City to City Europe er en tværkirkelig menighedsplantningsbevægelse. Konferencen i sidste uge var i Krakow i det sydlige Polen. Her mødtes over 600 fortrinsvis menighedsplantere. Og enkelte som Lars Midtgaard, der er bedt om at undersøge basis for et kommende menighedsplanter-arbejde i BaptistKirken. Missionsforbundet er godt i gang, og de deltog også med fire deltagere, hvor Lars og Anders Hyldgård fra Pandrup var ’vores’ to deltagere. Formålet med City to City er at kalde på, motivere til, hjælpe, støtte – også økonomisk – nye kristne fællesskaber. Undervisning, inspiration, historiefortælling fra forskellige menighedsplantningerne. ”Vi deler både kampene og sejrene. Det er meget åbent og ærligt, ikke elitært.” Han uddyber det første citat: ”Nye kirker har bedre forudsætninger for at kunne tolke på den omgivende kultur og være en kirke, der er relevant for nutidens mennesker. Det kan gamle kirker også, men det er en langt sværere og hårdere omstilling og medfører en følelse af tab. Det er nemmere at starte noget op end at lukke noget ned,” slutter Lars. |
|
| Tre kirker bag frikirke studiecenterHenrik Holmgaard har opsagt sin tjeneste som præst ved Bethelkirken i Aalborg fra nytår. ”Det kunne være meget trist men er egentlig opmuntrende, for det, han vil, peger fremad”, siger generalsekretær Lone Møller-Hansen. Henrik er i gang med en PhD ved IBTSC, Baptisternes Studiecenter i Amsterdam, og har samtidig fået på hjerte at skabe et læringsmiljø for de studerende, der kommer fra det danske frikirkemiljø, men læser ved f.eks. universiteterne. De tæller omkring 30 personer pt. I fredags gav ledelsen for BaptistKirken sit endelige ja til at være med i det, der kommer til at hedde: ’Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi’ og spytter max. 65.000 kr. i dette årligt de næste tre år, som er en forsøgsperiode. Også Apostolsk Kirke og Vineyard er med i projektet og betaler hver ca. 50.000 kr. om året de næste tre år. For at kunne finansiere en halvtidsansættelse til Henrik, skal en ansøgning til en fond give pote. Hvis det ikke sker, vil Henrik nøjes med en kvarttids-ansættelse. ”For han er stålsat på, at projektet skal sættes i værk, og går, samtidig med at tingene tager form,” siger Lone med respekt for dedikationen. I det kommende nummer af baptist.dk vil der være en artikel med Henrik Holmgaard, hvor han fortæller om projektet. Den lægges også snart på web-magasinet baptist.dk. Henrik og hans kone Mette Holmgaard forbliver medlemmer af Bethelkirken. |
|
| Lise og Jep Emming til RuburaFredag 9. november tager Lise og Jep til Burundi for at tilbringe en uge i Rubura. I Rubura skal Jep arbejde med færdiggørelsen af vandprojektet, der blev indviet i oktober. Der er vand i både Rubura og området, men der er stadig en række (tekniske) opgaver, bl.a. med at få monteret målere, færdiggjort den store tank ved kirken i Rubura og få organiseringen og betaling af vand sat i system. Lise skal undervise kvinderne i Rubura i strikning og følge op på Kvindenetværkets besøg i oktober. Under opholdet kigger Thomas Spanner fra Genbrug til Syd (GTS) forbi. Fra GTS fik vi midler, så vi kunne sende en container med bl.a. ambulance, klinikudstyr og vandudstyr til Rubura. Han skal se, om det er på plads og anvendes efter forskrifterne og ellers rådgive i brugen af det. Jonas Norgaard Mortensen lægger også vejen forbi Burundi i næste uge. Dels for at mødes med familien Emming i Rubura og dels for at mødes og arbejde sammen med vores partnere. Baptistkirken i Burundi afholder bl.a. generalforsamling i den kommende uge og bestyrelse og medarbejdere i Dutabarane mødes på ’strategi-retreat’. Jonas deltager begge steder. Husk vores udsendte og frivillige i jeres forbøn. |
|
| Koncert i Nørresundby i aften kl. 20.00Så er det i aften – onsdag d. 7. november kl. 20.00 – Peter Viskinde holder koncert i Baptistkirken i Nørresundby. Peter Viskinde gav en meget intens og personlig koncert i kirken i november 2015, og nu gentages succesen. Én af tilhørerne udtrykte sig efter koncerten i 2015 således: ”Det var en stor og varm oplevelse, at være til stede. Jeg er imponeret, og Peter Viskinde fik gjort timen til et stort maleri i en kristen sammenhæng med meget af det vi fra barn til voksen tumler med på livets landevej. Det var stort, personligt og vedkommende. Fra de store smil og til tårer i øjenkrogene. Tak til kirken for det var muligt at opleve”. I aften er der mulighed for at opleve Peter Viskinde igen – denne gang sammen med Brdr. Baumgarten. Billetter til 100 kr. inkl. en let forfriskning kan købes ved indgangen. |
|
| Månedens indsamlingTrods politiske og økonomiske fremskridt i Myanmar de senere år er der stadig områder, hvor der ikke er fred, og hvor befolkningen må forlade deres hjem. Det gælder bl.a. Kachin-staten, hvor der indimellem er kampe mellem oprørsgrupper og regeringssoldater, og hvor mange mennesker lever i lejre, fordrevne fra deres hjem. I samarbejde med Myanmar Baptist Convention og den lokale Kachin Baptist Convention støtter vi et projekt, der sender uddannede lærere ud for at undervise på de ofte interimistiske skoler i lejrene. Vores støtte består bl.a. i materialer til biblioteker og sportsaktiviteter. Alle menigheder opfordres til at indsamle en kollekt til projektet. Private kan også støtte ved at indbetale en gave på konto 3201 10042879 eller MobilePay 2299 6483 mrk. Myanmar. |
|
| Støt julehjælp i KøbenhavnKristuskirken/regen skriver: ”I regen har vi i mange år delt julehjælp ud til flere hundrede primært enlige forsørgere i Københavnsområdet. Det vil vi gerne fortsat gøre, for det gør en kæmpe forskel for virkelig mange mennesker, som har det svært. Lige nu er der i medierne stor fokus på, at familier ikke har råd til mad, derfor kan vi gentagne gange se, hvordan julen bliver så svær for mange mennesker. Vi ønsker at være nogen af dem, som giver videre og vi ved, det gør en forskel for den enlige mor, der siger tak med tårer i øjnene, fordi hun kan holde jul for sine børn. De seneste år har vi været så velsignede at få en stor donation fra en fantastisk samarbejdspartner, men i år har de valgt at lade deres midler gå til et andet projekt. Det har som konsekvens, at økonomien omkring det at velsigne 200 familier i Københavnsområdet med en glædelig jul er blevet en stor udfordring for os. Derfor vil vi spørge om hjælp fra vores netværk, så det lykkes! Doner på MobilePay 58790. Det kan være I vil hjælpe som kirke eller enkeltpersoner. Alt gør en kæmpe forskel. Hvis du gerne vil hjælpe på anden måde i forhold til julehjælp, så kontakt Henrik Nissen på henrik@re-gen.dk. Kærlig hilsen Kristuskirken/regen” |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | | Ingen gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Gunni Bjørsted. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Rune Funch
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Kurt Christensen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Lissi Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Jan Kornholt
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 12.00 | Frokost og Genstart2025, Frank Korsbro
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Martin Højgaard Jensen. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste med barnevelsignelse, Poul Erik Jensen
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Carina Nielsen
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Louise Aaen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Inge Hansen
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 16.00 | Fællesskabssøndag med spisning
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Temagudstjeneste, Torben Andersen. Tema: Peter
|
|
| | Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Ole Jørgensen. Børnekirke
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | 10.30 | Gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Rune Funch
| Rønne | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Helle Samuelsen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 10.30 | Gudstjeneste, Jørn Rørholm
| Odense | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Henrik Søndergaard. Børnekirke. Fællesspisning og Genstart2025
| Oure | 11.00 | Nadvergudstjeneste, Ib Bermann Schmidt
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Lis Harboe
| Silkeborg | 10.00 | Dåbsgudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Jensa Ottosdóttir
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
| Frederikshavn | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Bent Rasmussen
| Hjørring | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Anders Hyldgård
| Ingstrup | |
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Menighedsrådet
| Pandrup | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sindal | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | 14.00 | Nadvergudstjeneste, Bent Rasmussen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Thomas Willer. Herefter samtale om Genstart spor 3 og 4
| Sæby – Frikirken i Sæby | 19.00 | Lovsangsfest og kids hygge, Maria Bentsen
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Nadvergudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Lars Bavnbæk
| Vrå | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Gert Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Milan Pavlovic
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
|
|
| |
| |
|