| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 49, 202425. årgang - onsdag den 4. december 2024 |
| Giv en julegave, der både glæder og gavner Forbøn for Myanmar Personalia Genoplivet til et liv i mission Lær af advent i 1939, der var præget af krigslarm ”Lad os tale om tro” – Du kan fortsat finde videoerne på nettet Genstart2025 – følg nyheder og proces |
| | Giv en julegave, der både glæder og gavnerVil du være med til at sprede juleglæde i Burundi? Det kan du gøre med en af vores julegaver, hvor du giver din modtager et gavekort – og vi uddeler gaven til Batwa-folket i Burundi, som er blandt de allerfattigste i verden! Der er gaver i alle prisklasser fra 150 kr. for et “bind-kit” til unge piger, så de ikke er tvunget til at miste skoledage, når de har menstruation. Du kan også give fem høns for 250 kr., ti træer for 300 kr., en gris for 450 kr., et komfur/køkken for 1.000 kr. eller et hus for 4.500 kr.! Læs mere og køb din julegave, der glæder og gavner, her: Giv til liv – gavekort | Baptistkirken i Danmark. (Og du kan få fradrag for gaven efter gældende regler, hvis vi har dit CPR.nr.) |
|
| |
| Forbøn for MyanmarI denne uge er bl.a. Myanmar på bedelisten hos Baptist World Alliance, BWA, som skriver: ”Vi beder for baptisterne i Myanmar, som fortsat udlever deres tro i skyggen af vold og uroligheder. Bed for at fred og retfærdighed vil sejre.” Bodil Højbak Møller og Morten Kofoed, som lige nu er i Myanmar beretter: ”Vi er blevet taget hjerteligt imod i Myanmar af vores samarbejdspartnere, bl.a, Myanmar Baptist Convention, som er hovedorganisationen for Myanmars 1,8 mio. baptister fordelt i 20 selvstændige kirkesamfund. Vi besøgte deres kvindecenter, som har til formål at give unge kvinder basal jobtræning og selvværd i et land, hvor hver tredje kvinde udsættes for vold og misbrug. Behovene og ønskerne er store i et land, som på mange måder er udpint efter interne konflikter. Udover de politiske trængsler er landet også plaget af naturkatastrofer. Efter en ødelæggende tyfon i Kachin-staten har BaptistKirken i samarbejde med lokale burmesere fået ca. 1 mio. kroner til nødhjælp til de hårdt trængte internt fordrevne. Det er opmuntrende at møde engagerede lokale partnere i alle projekterne, som knokler for at implementere hjælp og underviser i hjælp til selvhjælp, rettigheder, klimatilpasning – og vigtighed af fred og sameksistens under svære vilkår. Evangeliet leves ud – både i ord og handling. Vores søstre og brødre i Myanmar har i den grad brug for vores forbøn og hjælp.” |
|
| PersonaliaBaptistkirken Nørresundby|Vodskov oplyser, at menighedens præst Annemette N. W. Høgsbro ophører med at være ansat i menigheden fra den 1. marts 2025, og at hun indtil da er fritstillet. Kontakt til menigheden kan ske til menighedsrådsformand Anni Olsen. |
|
| Genoplivet til et liv i mission”Gennem min skoletid som teenager fik jeg nogle virkelig dårlige venner. Jeg var narkoman i fire år – dybt afhængig af både stoffer og alkohol. Det var forfærdeligt…” Isaac levede et hårdt liv med stoffer og alkohol i Myanmar. Det gik helt galt. På det yderste oplevede Isaac Guds omsorg. Siden har han tjent Jesus og delt Bibelens budskab blandt børn og unge. Læs eller lyt til Isaacs historie lige her. |
|
| Lær af advent i 1939, der var præget af krigslarmI år er adventstiden præget af modsatrettede følelser. Store investeringer til oprustning og krigsførelse skaber frygt hos os, mens julens budskab – at en frelser kommer med fred – kalder glæden frem hos os. Der er tid til eftertanke – og tid til at lære af andres erfaringer. Hvilke følelser prægede danske baptister, da de fejrede advent for 85 år siden? Da var 2. verdenskrig brudt ud i Europa. Og da foråret kom, besatte nazisterne Danmark. Kan vores kendskab til dét, de gennemlevede, mon hjælpe os til klarhed? Prøv at genlæse Bent Hyllebergs bog ‘Dansk baptisme og tysk nazisme’ med de nævnte spørgsmål i tankerne. Køb evt. én af de få bøger, der endnu er på lager og læs den. Eller giv den som en aktuel ‘julegave med mening’, der fortæller danske baptisters historie i årene 1930-1950. Bogen er på 650 sider. Som julegave koster den 200,- kr. plus forsendelse. Bestil den på info@baptistkirken.dk. |
|
| ”Lad os tale om tro” – Du kan fortsat finde videoerne på nettetFørste del af projektet med ”Lad os tale om tro” nærmer sig afslutningen. Kampagnen på sociale medier fortsætter til primo 2025. Projektets styregruppe holder møde ultimo januar for at evaluere forløbet og tage stilling til, om der er ressourcer til at fortsætte – og på hvilken måde. Du kan fortsat finde videoerne på https://www.ladostaleomtro.dk/ og Youtube-kanalen https://www.youtube.com/@Ladostaleomtro. Har I brugt materialet i din menighed? Så del gerne oplevelserne med “Lad os tale om tro”: Skriv til Nyhedsbrevet (info@baptistkirken.dk) eller webmediet baptist.dk (webredaktion@baptist.dk). |
|
| Genstart2025 – følg nyheder og procesPå webmediet baptist.dk vedligeholder vi en samlet oversigt over alle artikler, der vedrører Genstart2025 – både ledelsens informationer og kommentarer. Brug linket i toppen af baptist.dk eller spring direkte ind på siden. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Lundegaard
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | | Ingen gudstjeneste
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Gunni Bjørsted. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Rune Funch
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Kurt Christensen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Lissi Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Jan Kornholt
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 12.00 | Frokost og Genstart2025, Frank Korsbro
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Martin Højgaard Jensen. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste med barnevelsignelse, Poul Erik Jensen
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Carina Nielsen
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Jørgen Jürgensen
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Gert Bjørsted
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Louise Aaen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Inge Hansen
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Klaus Abildgaard
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 16.00 | Fællesskabssøndag med spisning
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Temagudstjeneste, Torben Andersen. Tema: Peter
|
|
| |
| |
|