Ny forstander på TPOE

baptistkirkendk,  

På Tølløse Privat- og Efterskole er Mia Langelund Abildgaard blevet ansat som ny forstander pr. 1. maj 2026. Mia kommer fra en lederstilling på Borup Skole og afløser skolens nuværende forstander Henrik Kristiansen, som har valgt at gå på efterløn. Henriks sidste arbejdsdag bliver til elevstævnet, som i år holdes 30. maj.
Mia udtaler: ”Jeg glæder mig meget til at lære Tølløse Privat- og Efterskole, eleverne, medarbejderne og skolens bagland at kende. Jeg ser frem til at træde ind på en skole med rødder i et stærkt værdigrundlag og stolte traditioner, hvor dannelse og ansvar er bærende. Det er værdier, jeg i høj grad genkender og selv står på, og som jeg glæder mig til at være med til at føre videre og udvikle sammen med medarbejdere, bestyrelse og bagland.”

URL: https://baptistkirken.dk/ny-forstander-paa-tpoe/