Nyt projekt i Rwanda

baptistkirkendk,  

Her hvor 2018 er ved at rinde ud, tikkede der en god nyhed ind fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Ved året sidste ansøgningsrunde blev vores ansøgning om et nyt projekt med fokus på fødevaresikkerhed og spare- og lånegrupper i Rwanda godkendt og støttet med en million kroner.
”Sammen med gode folk i AEBR, Baptistkirken i Rwanda, har både Jonas Norgaard Mortensen og Cecilie Mølbæk ved siden af deres andre opgaver arbejdet hårdt på denne ansøgning, så vi glæder os også over dette i denne søde juletid”, fortæller (en glad) missionssekretær Morten Kofoed.
Ca. 3.500 børnefamilier eller mere end 20.000 personer kommer til at nyde godt af dette nye projekt, der er to-årigt og bygger videre på de gode erfaringer fra det såkaldte Terimbere-projekt, der altså også hjælper med både forbedrede og nye dyrkningsmetoder.

URL: https://baptistkirken.dk/nyt-projekt-i-rwanda/