Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Slumbørn i Cairo

Projekt 10 - 2019

Slumbørn i Cairo

Midtsjællands menighed

Siden 2011 har Midtsjællands menighed haft Slumbørn i Cairo som projekt.

Inspireret af Mother Teresa har en kristen kvinde i Cairo, Maggie Gobran, i en årrække haft et projekt i gang for børn, der lever i Cairos skraldebyer og ikke har mulighed for at få fast skolegang. Hvis et barn ikke er kommet i skole inden det fylder 8 år, er der ingen mulighed for offentlig skolegang.  Projektet sørger for, at børnene får mad, tøj, skolegang eller evt. praktisk uddannelse, i alle tilfælde hjælp til selvhjælp. Maggie Gobran kaldes af omgivelserne for Mama Maggie. Læs mere om projektet på www.stephenschildren.org

For ca. 2.000 kr. kan ét barn hjælpes i dette projekt. Midtsjællands menighed satser i 2018 på at sørge for 4 børn – altså kr. 8000, hvortil menigheden selv afsætter et fast beløb, har indsamlinger og personlige bidrag.

Mama Maggie var nomineret til Nobels Fredspris i 2012. Mama Maggie har sagt følgende: Når jeg berører et fattigt barn, rører jeg ved Jesus. Når jeg lytter til et fattigt barn, hører jeg Guds hjerte slå for alle mennesker.

Gaver til projektet er fradragsberettigede efter gældende regler.