Menighedsforsendelse 26. oktober 2017

Forslag om ny dato for afholdelse af LK2 2018

Kære menigheder

Landskonference 2 – Forslag
Som det fremgår af bemærkningerne nedenfor, kan vi ikke afholde LK2 på Rosborg Gymnasium på den fastsatte dato i 2018.
Ledelsen vil derfor – jf. forretningsordenen for landskonferencen – anmode landskonferencen om, at nedenstående forslag kan optages på dagsordenen ved LK2 den 18/11-2017.

Forslag:
Ledelsen foreslår, at LK2 2018 afholdes den 24/11 på Rosborg Gymnasium, Vejle.

Bemærkninger:
Ungdomsuddannelserne i Vejle har besluttet, at der holdes åbent hus på uddannelsesinstitutionerne samtidig den 3. weekend i november.
I 2017 har man fundet en løsning, så vi kan være på Rosborg den 18/11-2017, men har meddelt, at vi ikke kan indgå aftale vedrørende den 17/11 i 2018.
Vi finder, at Rosborg Gymnasium udgør fine rammer for LK2 og har en geografisk meget velegnet placering, og foreslår derfor landskonferencen, at LK2 2018 flyttes til 24/11.

På ledelsens vegne
Gitte Elleby Jørgensen

URL: https://baptistkirken.dk/vaerktoj/menighedsforsendelse-26-oktober-2017/