Menighedsforsendelse 28. april 2021

Dagsorden og bilag til LK1 og spørgeskema om kirkevandringer

Kære menigheder

Landskonference 1, 2021

Hermed udsendes dagsorden og bilag til Landskonference 1, den 29. maj kl. 10-17 på Pejsegården i Brædstrup. Præsentation af de opstillede kandidater udsendes i næste uge. (Er tilføjet 5/5.)

Ekspertgruppens anbefaling muliggør, at vi kan samles til landskonference (generalforsamling). Politikerne skal bekræfte anbefalingerne, men vi går ud fra, at der ikke lægges hindringer i vejen for, at vi kan samles.

Vi glæder os til at mødes.
Der er i skrivende stund tilmeldt 110 personer fra 29 menigheder og 3 organisationer. Allersidste frist for tilmelding er i morgen torsdag kl. 12.00.

Spørgeskema om kirkevandringer

Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe Økumenisk dialog og dannelse er i gang med en undersøgelse af økumeniske kirkevandringer for at lære mere om, hvad der finder sted af kirkevandringer rundt omkring i landet til læring og inspiration for alle kirker.
Vi videregiver derfor deres opfordring til, at de menigheder, som er engagerede i økumeniske kirkevandringer, bruger ca. fem minutter på at svare på nogle spørgsmål om jeres erfaringer med kirkevandringer.
De skriver: ”Kirkevandringerne kan være meget forskellige. Kender du f.eks. til vandringer, hvor man holder en samlet gudstjeneste/liturgi med et forløb fra kirke til kirke, eller hvor man besøger forskellige diakonale organisationer/initiativer i lokalområdet, pilgrimsvandringer fra kirke til kirke, eller påske- og pinsevandringer for skoler eller konfirmander, hvor de bliver klogere på de forskellige kirkelige traditioner, vil vi også meget gerne høre om dem.”
Spørgeskemaet findes her: https://da.surveymonkey.com/r/VQ3GLMD

Læs også dagens nyhedsbrev – bl.a. med nyt om en nyudgivet bog om baptister i krigstid, Afrika, Mors dags-kollekt og meget andet.

Mange hilsner
Gitte Elleby

URL: https://baptistkirken.dk/vaerktoj/menighedsforsendelse-28-april-2021/