Personregistrering

Vejledning vedr. personregistrering m.v.

efter BaptistKirkens ophør med kirkebogsføring 1. juli 2013.

Vejledning til menighederne:

På hjemmesiden www.personregistrering.dk findes vejledninger og blanketter vedr. fødsel, navngivning, navneændring, vielse (se nedenfor), dødsfald og begravelse.

Vielser:

Der er to fremgangsmåder i forbindelse med vielse:

1) Parret lader sig vie på rådhuset og går derefter i kirken til ”kirkelig velsignelse” – dvs. en gudstjeneste med forbøn for de nygifte. En kirkelig velsignelse har ingen juridiske implikationer og kan derfor forestås af hvem som helst, menigheden eller parret måtte ønske til den tjeneste. Kirkelig velsignelse kan udformes som menigheden/parret ønsker det.

2) Vielsen med juridisk gyldighed kan foregå i baptistkirken. Mindst den ene part skal være medlem af en dansk baptistmenighed. En præst skal forestå vielsen.

Parret, der ønsker at blive viet, aftaler vielsen med præsten og indhenter en prøvelsesattest hos brudens bopælskommune. Prøvelsesattesten kan tidligst udstedes fire måneder før vielsesdatoen. Attesten afleveres til præsten, som skal forrette vielsen.

Efter vielsen bliver vielsen indført i kommunens bryllupsbog, og kommunen udsteder vielsesattest. Den bliver sendt til præsten, som giver den videre til ægteparret.

Ønskes navneændring i forbindelse med vielsen, skal der søges i god tid (mindst 14 dage) før. Se vejledning og blanket på www.personregistrering.dk > Navne > Navneændring på bryllupsdagen.

Attester:

● Vielsesattester fra perioden1952/53 til 31. juni 2013 kan bestilles hos Statens Arkiver (se nedenfor *).

● Fødsels- og navneattester og dødsattester fra perioden 1952/53 til 30. sept. 1968 bestilles hos Statens Arkiver (se nedenfor *).

● Fødsels- og navneattester og dødsattester fra perioden efter 1. okt. 1968 bestilles på www.personregistrering.dk eller på folkekirkens kirkekontor i det sogn, hvor personen bor.

● Alle attester fra tiden efter 1. juli 2013 bestilles på www.personregistrering.dk eller på kirkekontoret (fødsels- og navneattester) og hos kommunen (vielsesattester).

* Statens arkiver: Attester udskrevet fra BaptistKirkens kirkebøger kan endnu ikke rekvireres via hjemmesiden www.arkivalieronline.dk. Det forventes, at hjemmesiden ændres, så den kan benyttes til formålet. Indtil det er sket, skal man henvende sig direkte til det arkiv, hvor den pågældende kirkebog er arkiveret:

Øst for Storebælt:

Rigsarkivet
Rigsdagsgården 9
1218 København K.

Telefon: 33 92 33 10
Fax: 33 15 32 39
E-post: mailbox.(at)ra.sa.dk

Vest for Storebælt:

Landsarkivet for Nørrejylland
Ll. Sct. Hans Gade 5
8800 Viborg

Telefon: 86 62 17 88
Fax: 86 60 10 06
E-post: mailbox(at)lav.sa.dk

Vejledning til præster/menighedens ledelse

Cirkulæreskrivelse om Baptistkirkens ophør med at føre kirkebøger. 2. juni 2013

Ministerielle bekendtgørelser

URL: https://baptistkirken.dk/vaerktoj/personregistrering/