En doktordisputats værdig

En doktordisputats værdig

baptistkirkendk,  

”Det historiske værk ’Dansk baptisme og tysk nazisme’ er spændende og medrivende læsning, som gør én stolt af at være baptist.” Sådan skriver Lone Møller-Hansen i en anmeldelse af Bent Hyllebergs ’Dansk baptisme og tysk nazisme’. Han har begået et imponerende og omfattende værk, konstaterer hun.
“Bent burde aflevere det som doktorafhandling!”, udbryder Johannes Aakjær Steenbuch, formand for Teologisk Forum i BaptistKirken, der har hjulpet med udgivelsen og derfor kender Bents arbejde bedre end de fleste. For det er ham, der har sat det op som en appetitlig og nemt tilgængelig hjemmeside.
Per Beck skriver i en tak til Bent Hylleberg: ”Enhver organisation og ethvert kirkesamfund har brug for at kende sin historie, så vi også med den baggrund kan finde veje og handlinger i vores tid. En stor tak til Bent Hylleberg og de mange, der har medvirket i projektet, for det store arbejde, der ligger bag denne seneste udgivelse.”
Læs anmeldelsen, men endnu vigtigere, selve værket.

URL: https://baptistkirken.dk/en-doktordisputats-vaerdig/