Morten Kofoed til Myanmar

baptistkirkendk,  

Missionssekretær Morten Kofoed tager på et ugelangt projekttilsynsbesøg i Myanmar på søndag. I Myanmar skal Morten tilse vores ’tros- og religionsprojekt’, der afvikles sammen med de burmesiske baptister og er støttet af CKU.
Udover at der er borgerkrig i dele af Myanmar, er tros- og religionsfrihed virkelig under pres mange steder i Myanmar. Gennem kapacitetsopbygning af unge religiøse ledere fra forskellige trosretninger og etniske grupper søger projektet at ændre på det. Træning, mentoring og små lokale bevillinger skal være med til at støttes deltagerne i at udvikle og gennemføre lokalt forankrede initiativer, interreligiøs dialog og fortalervirksomhed. De fleste aktiviteter foregår ude i landet, men i den næste uge er man samlet til træning mv i Yangon, og det skal Morten være med til.
Derudover er der planlagt møder med baptisterne i Myanmar for at drøfte fremtidige aktiviteter og projekter.

URL: https://baptistkirken.dk/morten-kofoed-til-myanmar/