| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 15, 201920. årgang - onsdag den 10. april 2019 |
| Lederkonferencerne er det vigtigste Fælleserklæringen – En kirke på vej Morten Kofoed hjemme igen 25 år siden folkemordet i Rwanda fandt sted Nyansættelse i Lyngby Senior Sommerdage Påskeferie |
| | |
| Lederkonferencerne er det vigtigsteVed afslutningen af Lederkonferencen lørdag aften var der udbredt stemning for, at Lederkonferencerne er kommet for at blive. ”De er vigtigere end både temadage og LK2”, var nogle af meldingerne. I løbet af godt et døgn blev der fyldt rigeligt på tanken. Karl Martin, hovedtaler fra Edinburgh der nær ikke var kommet frem pga. flyforsinkelse, var inspirerende og provokerende. På den gode måde, for han kendte til baptister – er selv søn af en baptistpræst. ”Flere gange naglede han os og vores frygt for forandring, som han mener skyldes, at vi ikke føler os helt sikre på Gud,” fortæller generalsekretær Lone Møller-Hansen. Samme budskab havde Bodil Højbak Møller i sin morgenandagt. ”Vi spiller på det sikre, planlægger – for hvad nu hvis Gud ikke griber ind. Så må vi jo selv gøre noget.” Budskabet var trosstyrkende og udfordrende. ”Du er kaldet til at blive en leder, der selv er discipel, og der oprejser andre ledere, som skaber disciple. Og du har så meget at komme med, for du har Gud i ryggen.” Der var godt 100 deltagere, som vendte inspirerede hjem til de 29 menigheder, de kom fra. ”Desværre måtte vi undvære flere og større menigheder, og det er jeg meget ked af. Men det skal ikke ødelægge erfaringen af, at lederkonferencerne er vigtige for netværket og en god inspiration for lederne i menighederne,” slutter Lone Møller-Hansen. |
|
| Fælleserklæringen – En kirke på vejI dagens menighedsforsendelse blev et udkast til BaptistKirkens nye Fælleserklæring udsendt sammen med førsteudgaven af det idekatalog, der skal supplere Fælleserklæringen. Se dokumentet her. Selve Fælleserklæringen skal fremsættes som forslag til LK1 til sommer og vedtages af landskonferencen. Vi opfordrer menigheder og enkeltpersoner, der måtte have bemærkning til den udsendte udgave, til at sende kommentarer senest 25. april til Sekretariatet på info@baptistkirken.dk. Ledelsen vil herefter primo maj formulere forslaget til landskonferencen. Idékataloget skal hjælpe med at realisere Fælleserklæringen i praksis og også til denne beder vi menigheder eller enkeltpersoner sende uddybende forslag til de enkelte punkter, specielt hvor der er angivet en *, inden udgangen af maj til metteholmgaard@gmail.com eller info@baptistkirken.dk. |
|
| Morten Kofoed hjemme igenEfter to gode uger i Rwanda og Burundi er missionssekretær Morten Kofoed hjemme igen. Udover møder og samvær med ledelse og vores udsendte – familien Mortensen i Rwanda, blev vores landbrugsprojekt besøgt sammen med folkene fra Østervrå og Bethelkirken. Ligeledes blev projektet Let the Little Children Come to Me besøgt for at drøfte de fremtidige planer. I Burundi deltog Jonas Norgaard Mortensen og Morten Kofoed i Baptistkirken i Burundis møde med menighederne, der denne gang blev holdt i Musema. Vi bragte hilsener og blev bedt om også at tage hilsener med tilbage til det danske. Det er hermed gjort. Størst indtryk på turen gjorde nok et besøg i det projekt, der forebygger vold i hjemmene og som afvikles sammen med Dutabarane, BaptistKirkens anden partner i Burundi. Kort fortalt går projektet ud på at give familierne nye værktøjer til et forbedret og ligeværdigt samliv. En række vidnesbyrd fra ægtepar, der gennem undervisning i kirken havde fået fornyet og forbedret deres relationer, var intet mindre end hjertegribende. En mand berettede om, hvordan han havde måtte bede sin kone om tilgivelse for at have behandlet hende dårligt, uværdigt og respektløst. Forsoningen og tilgivelsen havde betydet, at de så hinanden i et helt nyt lys. Nu var de hinandens bedste venner og drøftede alle familiens forhold åbent. Besøget understregede vigtigheden af, at oplysning, uddannelse og dialog kan ændre traditionelle opfattelser og forståelse af tingenes tilstand. Afslutningsvist blev der tid til mere formelle møder med partnerne og endnu et besøg i et af vores landbrugsprojekter, som vi for tiden har hele tre af i Burundi og som nævnt et i Rwanda. |
|
| 25 år siden folkemordet i Rwanda fandt stedDet er i disse dage 25 år siden, at folkemordet i Rwanda fandt sted. 7. april 1994 blev Rwandas daværende præsidents fly skudt ned og alle ombordværende dræbt. Med på flyet var også Burundis relativt nyvalgte præsident samt en række højtstående personer fra både Rwanda og Burundi. Det blev indledningen til det cirka 100 dage lange og blodige folkemord, hvor mellem 600.000 og en million tutsier og moderate hutuer blev dræbt. De fleste blev slået ihjel med primitive våben og ofte af folk, de kendte. I Rwanda markeres årsdagen mange steder; skolerne er lukkede i denne uge og kontorer, forretninger og organisationer har lukket det meste af dagen, for at medarbejdere kan deltage i diverse mindehøjtideligheder. Rwanda arbejder på forsoning mellem befolkningsgrupperne og trods de dybe skel og sår, sker der en økonomisk udvikling i landet, der også hjælper til forsoningen. Både danske og internationale aviser skriver om begivenhederne, der også betød, at vi som danske baptister måtte trække vores udsendte hjem for en periode. |
|
| Nyansættelse i LyngbyRune Funch er tiltrådt som ny præst i Lyngby Baptistkirke. Ved Taizé-gudstjenesten kl. 10.30 palmesøndag 14. april, vil Britta Kornholt stå for en officiel indsættelse af Rune. Efterfølgende vil der være palmesøndags-kirkekaffe, og der er også et særligt ”palmeprogram” for børnene. For at gøre det så festligt som muligt, er også de andre baptistkirker i København og de lokale kirker i Lyngby inviteret. |
|
| Senior Sommerdage19. og 20. juni 2019 afholdes der igen Senior Sommerdage i Nyrup. Der bydes velkommen til alle, der har lyst til at være med i et nyt fællesskab, spise sammen, få nye input gennem oplæg og samtale. Der vil være sang og musik samt lidt kreative aktiviteter og onsdag en festaften for deltagerne og torsdag kl. 19.00 gospelkoncert med Ringsted Gospel Choir. Både onsdag og torsdag er det fra kl. 9.30 til ca. 21.00 i Ungdomshuset ved Baptistkirken, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup. Det koster 375 kr. for begge dage inkl. frokost og middag, samt kaffe. En dag koster 200 kr. Du skal kunne bo hjemme. Læs mere her. Yderligere oplysninger fås hos Marianne K. Christophersen, 6014 3060, mk.christophersen1948gmail.com. |
|
| PåskeferieSekretariatet er lukket i uge 16 og næste nyhedsbrev udsendes 24. april. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Familiegudstjeneste, Ole Lundegaard m.fl.
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 19.00 | Taizégudstjeneste, Rune Funch m.fl.
| Rønne | 10.30 | Gudstjeneste, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Samtale om Messias med Rabbi Rafe Thurstance og Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen. Børnekirke. 12.00 Familiesøndag - fællesspisning og aktiviteter for børnefamilier
| Oure | |
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Mette og Ole HD Madsen
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | | Ingen gudstjeneste
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Jensa Ottosdóttir
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Frederikshavn | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Filip Svarre. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Stine Korsbro
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Jonas Rudbeck
| Sindal | 10.00 | Indvielsesgudstjeneste af Sæby Baptistkirke
| Skagen | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Indvielsesgudstjeneste, Bente Højris
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Kjeld Grarup
| Vrå | 19.00 | Gudstjeneste, Maria Bjørsted
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Østervrå | 10.00 | Indvielse af ny kirke i Sæby
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, David Schmidt
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Indvielse af ny kirke i Sæby
|
|
| |
| |
|