| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 22, 202223. årgang - onsdag den 1. juni 2022 |
| Himmelske Dage i Roskilde Møde med kirkeministeren Forbøn for Oure Baptistmenighed Bøn for ICBC, International City Baptist Church |
| | |
| Himmelske Dage i RoskildePer Beck, BaptistKirkens formand, fortæller om kirkefestivalen Himmelske Dage i Roskilde, indrammet af en åbningsgudstjeneste i Byparken og en afslutningsgudstjeneste i Domkirken. ”Ved begge anledninger var en stor forsamling af kirkefolk med forskellig baggrund og kirketilhørsforhold fælles i lovprisningen, i bønnen, at lytte til ordet om tjenesten for Gud og næsten. Himmelske dage blev en ramme om søndagens tekst: ”At de alle må være et for at verden må tro”. At enhed ikke enshed blev understreget i de mange aktiviteter, der fandtes mellem de to gudstjenester, hvor meninger kunne brydes i en god ånd og gensidig respekt. Politikere og forfattere talte om deres baggrund for og syn på kristendommens rolle i samfundet. Det var befriende at høre forfattere (Anne-Cathrine Riebnitzsky og Paula Larrain) tale om troen som fyrtårn, og at hver dag indledes med at bede om Helligåndens inspiration i dagen virke. Politikere, der taler om kristendommens personlige betydning (Pia Olsen Dyhr, Søren Pape og Alex Vanopslagh), men mere tilbageholdende med at lade kristendommen direkte præge politikken. Jeg valgte at gå med på en lytter i seminaret: konfimationsdåb. En undersøgelse i folkekirkelig sammenhæng om motiver for dåb og konfirmation i teenagealderen. Hvornår og hvordan beslutninger træffes, kan vi også i vores kirkelige sammenhæng have behov for at reflektere over. At barnet selv skal vælge, er den gennemgående forældreholdning. Det kan vi kun støtte. Men gives der grundlag for og mulighed for at træffe et reelt valg? Det må vi vel også overveje. Nu ser vi frem til, at Himmelske Dage om tre år i Kristi Himmelfarts ferien i 2025 afholdes i Aarhus Stift.” Læs flere beretninger om Himmelske Dage på baptist.dk i artiklen ”Himmelske Dage styrker troen”. |
|
| Møde med kirkeministerenBaptistKirkens formand, Per Beck, mødtes onsdag den 25. maj med kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen, der havde taget sin departementschef og ministersekretær med til mødet. Mødet har længe været under opsejling, men ministeriet fandt 30 minutter i kalenderen. Per fortæller: ”Jeg startede med at lykønske ministeren med jobbet, men havde meget mere på sinde. Hvor besværligt det er for især mindre menigheder at opfylde kravene til at være registreret i Trosamfundsregisteret. Vi ønsker en forenkling, så menighederne kan leve op til ønsket i BaptistKirken om at lade sig registrere. Vi har intet at skjule! Vi ønsker som kirkesamfund at få en generel fristforlængelse for indsendelse af regnskab til Trossamfundsregisteret (fristen er 31. maj med mulighed for en fristforlængelse på tre måneder). Ministeriet har givet fristforlængelse for et år en gang og en gang nægtet forlængelse, hvor vi derfor måtte foretage elektronisk godkendelse. Vi vil gerne overholde princippet om, at det er Landskonference 1, der godkender vores kirkesamfunds regnskab. Trossamfundsloven skal revideres i næste folketingssamling, og vi håber derfor, at overvejelserne kan følge ovenfornævnte. Jeg påpegede også den umulige situation, vores etniske menigheder vil blive sat i, hvis kravet om oversættelse af prædikener til dansk gennemføres (og hvem skal læse dem, ministeriet er ikke ligefrem overbemandet, kan man se af andre sager). Jeg anbefalede ministeren at droppe forslaget helt. Hvis der af politiske grunde skal ske noget, så få prædikener indsendt på originalsprog, og få oversat nogle stikprøvevis eller (endnu bedre) kom ud og deltag i gudstjenesterne med sprogkyndige folk. Man er meget velkommen til alle gudstjenester i BaptistKirken. Ministeren konkluderede, ”der er fuld åbenhed”, hvilket jeg nikkede til. Og så nævnte jeg det urimelige i kurserne for vielsesforrettere, når det gælder erfarne præster. Det har store omkostninger for menighederne. Det er også urimeligt, at vores foreninger (børne- ungdoms- og spejderarbejdet) kan blive opkrævet gebyrer på 3.000-5.000 kr. for at have en bankkonto, der er et krav for tilskud. Der arbejdes på sagen og kirkeministeren lovede at minde kulturministeren om dette. Så var kaffekoppen tømt og tiden gået. Det var et venligt møde, hvor ministeren og hendes embedsmænd lyttede og spurgte interesseret om vores kirkes udbredelse, organisation mv.” |
|
| Forbøn for Oure BaptistmenighedVi er en lille menighed på Sydfyn med ca. 30 medlemmer og 8-12 til gudstjeneste næsten hver søndag. Vi har sommerlukket i juli, men ellers er vores gamle kirke, der er BaptistKirkens ældste bygning udenfor København, fortsat rammen om menighedens liv. Vi takker for: – dem, der er gået forud og som har bygget menigheden op, og sørget for, at vi stadig har en god økonomi – et godt samarbejde med byen, med de andre kirker og borgerforeningen, hvor vi bl.a. har haft besøg af ”Johnny Cash”. – At vi om nogen har haft et fantastisk ungdomsarbejde, bl.a. har søndagsskolen og juniorarbejdet sået nogle frø, som folk stadig glæder sig over. Spejderkredsen var den, der holdt længst ud. Vi beder for: – at der må flytte nye kræfter til menigheden. Gennemsnitsalderen er høj og vi har flest medlemmer over 80 år. – at vi kan fastholde en god ramme omkring de ældre i respekt for dem og deres trofasthed |
|
| Bøn for ICBC, International City Baptist ChurchICBC er en afrikansk menighed i Hvidovre. Den havde med møje og besvær købt en bygning, som skulle være deres nye kirke. Men menigheden havde ikke råd til at renovere bygningen, så 1. februar blev den solgt. Nu leder de efter et lokale, der ikke skal renoveres, men som de kan købe og bruge som kirke. Indtil da holder de fortsat gudstjenester i Esajas-skolen i Hvidovre. Vi takker for: – at Gud velsignede menigheden og familierne under Covid-19 pandemien, så ingen døde – at Gud brugte pandemien til at lære os mange åndelige ting Vi er blot mennesker og vi har virkelig brug for Gud i vores liv for at kunne leve Kristne skal adlyde regeringens regler, der ikke er i modstrid med Guds ord – at Gud i disse svære tider gjorde og gør det muligt, at vi kan prædike til kirken online Vi beder sammen med jer for: – at Gud vil genoplive menighedens åndelige liv – at Fredsfyrsten Jesus Kristus vil bringe fred i Ukraine – at Gud vil bruge krisen i verden til at vise alle mennesker deres behov for frelseren, Jesus Kristus |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Vi synger julen ind-gudstjeneste, Ole Lundegaard og Vokalgruppen. Børnekirken holder juleafslutning
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Adventsgudstjeneste, Pia Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Thorndal
| Rønne | 10.30 | De 9 læsninger, Lisbeth og Jørgen Grønnegaard. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Rask Christensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Ung-gudstjeneste, Ezai, Frederik og Amalie
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | | Ingen gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 14.00 | Familiegudstjeneste med Luciaoptog, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Julefest m.m., kort tale v. Henrik Søndergaard. 12.00 Julefrokost
| Oure | 11.00 | Andagt, Preben
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Tanja Petersen
| Silkeborg | 11.00 | Adventssøndag i Brædstrup hos Merete og Søren
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Engelsk gudstjeneste, Christophe Ndikuriyo
| Aarhus | 10.30 | Cafégudstjeneste, Charlotte Skræp
| Nordjylland | Brovst | 19.00 | Gudstjeneste med Lucia, Bettina Slot
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Birte Agerdal
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Torben Andersen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Vodskov | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Bente Jensen
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sindal | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | | Ingen gudstjeneste
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 14.00 | Vi synger julen ind, Solveig Ørvad
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Maria Bentsen. Børnekirke
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | 10.00 | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Steen Daugaard
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste. 14.00 Vi synger julen ind
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Hanne Kiel
|
|
| |
| |
|