| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 24, 202324. årgang - onsdag den 14. juni 2023 |
| Dåb på sommerstævnet Morten hjemme fra Ukraine KIT hjælper med fondsmidler til WildCard-ordning Besøg af borgmesteren! Nyt præstepar til Vrå Afskedsgudstjeneste Musikgudstjeneste stemt i sommerens lette og lyse grundtone Fælleskirkedag Retssag mod dansk statsborger fortsætter i Rwanda Forbøn for Roskilde Baptistkirke Kirkernes Integrationstjeneste Næste nyhedsbrev |
| | Dåb på sommerstævnetSommerstævnet 2023 i Lindenborg den 16.-21. juli nærmer sig med hastige skridt. Vi glæder os og der arbejdes på højtryk for at få de sidste aftaler og praktiske ting på plads. Tilmelding kan stadig nås. Torsdag, inden aftenmødet i hallen, er der kl. 18.45 afsat tid i programmet til en kort dåbsgudstjeneste ved fjorden. Ønsker du at blive døbt på sommerstævnet, så tal med din præst om det eller kontakt en af lederne i din menighed. Allerede nu ved vi, at to unge fra to forskellige menigheder vil døbes på sommerstævnet, men der er plads til flere. Det bliver præster og ledere tæt på dåbskandidaterne, der planlægger dåbsgudstjenesten i samarbejde med en fra stævneudvalget. Koordinator indtil videre er Torben Andersen, som modtager ønsker om dåb på torben@baptistkirken.dk. |
|
| Morten hjemme fra Ukraine6.-13. juni deltog international missions sekretær Morten Kofoed, i et ’solidaritets- og opmuntringsbesøg’ i Ukraine sammen med bl.a. generalsekretærerne fra BWA, Baptisternes Verdensalliance og EBF, de Europæiske Baptisters Federation – Elijah Brown og Alan Donaldson. Turen bød på deltagelse i en præstekonference i Kyiv, hvor man arbejdede med temaet ’Ledelse i en tid med lidelse og modgang’ og tog udgangspunkt i 1. Peters brev, der netop omhandler det. I alt var der cirka 250 præster til stede, men mange manglede, da nogle er flygtet sammen med deres familier, andre er blevet indkaldt til hæren og enkelte dræbt. Der er cirka 100.000 baptister i Ukraine, og selvom mange er flygtet, så oplever de også en vækst for tiden. Den ulykkelige situation i landet har givet dem mulighed for at præsentere evangeliet til mange ikke-troende, der har taget imod. Og det er noget af det, der holder modet oppe hos de hårdtarbejdende baptister. ”Vi hørte mange beretninger om, hvordan kirkerne har stillet sig til rådighed for de mange på flugt fra frontområderne. Folk har forladt hus og hjem i hast uden at kunne medbringe noget og kirkerne har givet dem husly, organiseret videre transport, uddelt mad, tæpper og hvad der ellers har været brug for. Behovene er fortsat store, og her har BWA og EBF været med til at koordinere indsatsen også fra større udenlandske nødhjælpsorganisationer, ligesom vi som danske baptister også har sendt penge til arbejdet,” fortæller Morten og fortsætter: ”Vi besøgte også de tidligere besatte områder omkring Kyiv, hvor der var store ødelæggelser. Huse var jævnet med jorden, tankstationer brændt ned, broer sprængt i luften og der var massegrave, som primært havde været fyldt med sagesløse civile. Det er imponerende at se, hvilket engagement ukrainerne har lagt for dagen i denne svære tid. Mange har med eget liv som indsats kastet sig ud i at hjælpe andre – og de hjælper fortsat.” Morten slutter med at fortælle, at ”ukrainerne bad mig hilse mange gange. De udtrykte deres taknemmelighed for både den økonomiske støtte, men i særdeleshed for forbønnen, som de også ønsker, vi fortsætter med!” Der kommer snart en artikel på www.baptist.dk, hvor Morten Kofoed fortæller mere om turen til Ukraine. |
|
| KIT hjælper med fondsmidler til WildCard-ordningTorsten Wendel-Hansen fra BaptistKirkens Integrationsudvalg kommer her med en god nyhed: ”Vi havde så småt indstillet os på, at der i år ikke var eksterne midler til rådighed for vores WildCard-ordning på sommerstævnet, men i sidste uge kom der besked fra KIT, Kirkernes Integrationstjeneste, om, at de har fået tilsagn om fondsmidler fra Trygfonden til brug for ’alle socialt udfordrede, nydanske børnefamilier uanset etnicitet’. Midlerne skal benyttes til sommerlejre og sommerudflugter for målgruppen. Det er vi naturligvis glade for, for derved kan vi få vores midler til at række lidt længere. Men vi har også brug for midler til enlige (både unge og ældre), handicappede m.fl. Det betyder altså, at vi fortsat har brug for hjælp i form af frivillige bidrag. Du kan stadig støtte ordningen i forbindelse med tilmelding til sommerstævnet, kollekter på stævnet m.m. – og vi er meget glade for den støtte, vi dermed får.” |
|
| |
| Besøg af borgmesteren!Lise Emming Weber-Hansen, BaptistKirkens udsendte til Afrika, skriver fra Burundi: ”Torsdag havde vi fint besøg med ud til de to Batwa-landsbyer ved Rubura. Vi havde inviteret borgmesteren (i hvid polo-shirt på billedet) med ud og se, hvad der arbejdes med i projekterne, hvilke fremskridt der er sket siden projektets start, men også for at tale om de udfordringer, der stadig er. Vi oplevede en meget lydhør borgmester, som så huse, kaniner, grise, marker osv. Han roste batwa’erne for, hvor pæne de så ud og for hvor godt de klarer sig, selvom der stadig er udfordringer. ”I har et godt ry i området”, sagde han blandt andet. ”I stjæler ikke, og man kan se, at I arbejder for at klare jer selv”. Han roste tiltaget med kaniner meget. Det er også med i regeringens strategi, at alle husholdninger skal have egne kaniner til mad og til at give gødning til markerne. Derfor lovede han, at alle familier vil få to kaniner af myndighederne. Så nu håber vi, at han holder ord, for det vil gøre en stor forskel for familierne at få et par kaniner at starte op med. Ellers skulle de vente på at få dem tildelt efter solidaritetsprincippet, efterhånden som der kommer unger ved de få hold, de har nu. Borgmesteren lyttede også til talsmanden for Batwa i kommunen, som fremførte sager, hvor de har mistet deres jord, fordi nogle stadig betragter dem som ’ikke-mennesker’. Her inviterede han talsmanden til at komme til møde på kommunen mandag, hvor blandt andet ministeren for solidaritet ville være til stede, så det kan tages op på et højere plan. En anden bonus ved at være med ude og se projekterne er, at borgmesteren nu kan tage dem med i rapporterne til regeringen om, hvordan man arbejder med fattige og udsatte i hans kommune.” |
|
| Nyt præstepar til VråVrå Baptistmenighed meddeler: ”Vi er begejstrede og taknemmelige over at kunne meddele, at vi i Vrå har ansat Gert og Maria Bjørsted til fælles præstegerning pr. 1. august 2023. De skal afløse vores dygtige og flittige præst gennem snart 10 år, Anne-Marie Winther, som går på pension. Samtidig stopper børne- og ungdomsmedarbejder Iben Kraghs ansættelse, da hun efter færdiggørelse af 3K-uddannelsen har fået job på Filipskolen, Aalborg. Der bliver indsættelsesgudstjeneste og -fest for Gert og Maria 20. august kl. 10.30. Afskedsgudstjeneste og -fest for Anne-Marie (og Iben) finder sted 3. september kl. 10.30. Alle interesserede er velkomne til disse anledninger.” |
|
| AfskedsgudstjenesteElizabeth Andersen, rådsformand i Hjørring, skriver: ”Søndag 25. juni har Torben Andersen sin sidste gudstjeneste som præst i Hjørring Baptistkirke. I den anledning ønsker vi at sige tusind tak for Torbens og Else Maries trofaste tjeneste igennem mange år, og vi vil gerne indbyde venner og relationer fra nabomenigheder, der har lyst til at bringe en hilsen og være med til at markere dagen. Vi starter med gudstjenesten kl. 10 med efterfølgende frokost og mulighed for at bringe en hilsen.” |
|
| |
| Musikgudstjeneste stemt i sommerens lette og lyse grundtoneKarmelkirken holder musikgudstjeneste 18. juni kl. 14.00 med Lilian Kranker og Jonatan Kagan. Musikgudstjenesten vil byde på smuk og yndefuld musik. I lighed med sommeren udenfor bredes den musikalske farvepalet ud med sang og musik i mange forskellige stilarter. Jonatan Kagan er født i Israel i 1969 og har Kirkemusikalsk Kandidateksamen fra Syddansk Musikkonservatorium. Han er ansat som organist i Brønderslev Kirke og har i de seneste år specialiseret sig i samspil og akkompagnement. Lilian Kranker er uddannet organist med sang som tilvalgsfag fra det Jyske Musikkonservatorium og er til daglig organist i Sulsted Sogn, hvor hun også er korleder. Lilian og Jonatan har haft et fast samarbejde de seneste år hvor de ynder at beskæftige sig med sang og akkompagnement i forskellige stilarter, der passer til kirkerummet. Kom og deltag i en hyggelig eftermiddag! |
|
| FælleskirkedagSøndag 4. juni havde Kirken i Kulturcenter Vendsyssel igen indbudt alle kirker i området til en dag under temaet: ’Sammen om Nordjylland’. De skriver: ”15 kirker havde takket ja til invitationen, alle beliggende nord for Limfjorden. Det var flest baptistkirker, men også kirker fra Evangelisk frikirke, Danmark, Mosaik og folkekirken. Solen strålede da 280-300 glade mennesker fyldte Hallen til gudstjeneste med dejlige fællessange og solo af Christoffer Højegaard, inden Kent Jakobsen talte ud fra emnet: “Frihed ved tilgivelse”. Efter gudstjenesten var der frokost og tre seminarer – Kent Jakobsen om forsoning, Christoffer Højegaard om “Et liv i tilbedelse” og Christina Uhrenholt om “Det bedste til de næste”. Dagen sluttede med kaffe og hygge, inden vi kunne sige: På gensyn, måske til næste år…” |
|
| Retssag mod dansk statsborger fortsætter i RwandaWenceslas Twagirayezu, dansk statsborger og medlem af Korskirken i Herlev, er tiltalt for medvirken til folkemordet i 1994 i Rwanda. I maj måned er det seks år siden Wenceslas blev udleveret til retsforfølgelse i Rwanda. DR TV har i foråret 2023 dækket sagen i to omgange i magasinet ”Horisont”. Udsendelserne forholdt sig kritisk til grundlaget for udleveringen og muligheden for en retfærdig rettergang i Rwanda. Webmediet baptist.dk har fulgt op på sagen og talt med Rasmus Hylleberg, der også medvirkede i ”Horisont”-udsendelserne. Rasmus fortæller bl.a. at retsvæsenet i Rwanda nu har fået oversat dansk politis afhøringsrapporter og at en kvittering fra Congo kan blive et centralt bevis for Wenceslas’ forsvar. Næste retsmøde er fastsat til den 29. juni 2023. Læs artiklen på webmediet baptist.dk (her kan du også lytte til artiklen og finde links til andre artikler om sagen). |
|
| Forbøn for Roskilde BaptistkirkeI Roskilde Baptistkirke har vi følgende bedeemner: Vi takker for: – at der fortsat kommer mange nye til vores kirke – at vores sociale arbejde blomstrer – at flere ukrainske familier har fundet en kirkefamilie hos os – at vi har kunnet ansætte en børne og ungdomspræst Vi ønsker forbøn for: – at vi formår at integrere de nye folk i fællesskabet – at vi må have nok frivillige til det arbejde, der ligger forude, så vi ikke udmatter de eksisterende frivillige – at Gud må hjælpe os i processen for at kunne udvide kirkesalen |
|
| Kirkernes IntegrationstjenesteI KIT har vi brug for, at I er med til at bede om følgende: – at de nyetablerede migrantmenigheder, der mangler en bankkonto, må få en bankkonto. Det er rigtigt svært for dem at finde en bank, der vil hjælpe dem. – at de ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark, må finde hjælp til at bearbejde deres forfærdelige traumer og at deres mænd og familier, der fortsat er i Ukraine, må være beskyttede. – at Gud åbner de rette døre hos fondene og det offentlige Danmark, så vi får nok penge til at hjælpe de flygtninge og nydanskere, der er i kirkerne, med deres forskellige behov. |
|
| Næste nyhedsbrev… udkommer 28. juni. Der kommer altså ikke noget nyhedsbrev i næste uge. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Stef Højris Pedersen
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen
| Lyngby | 10.30 | Sammensgudstjeneste, Ekkart Kindler
| Rønne | 10.30 | Cafégudstjeneste - Lad os tale om tro, Lone Møller-Hansen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Musikgudstjeneste, Ulrick Refsager Dam og Thomas Lundegaard
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 14.00 | Gudstjeneste, Lisa Rom Boye
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 14.00 | Nadvergudstjeneste, Lasse Åbom. Efterfølgende Genstart2025-samtale
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Michael Hyrup
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Poulina og Absalon Østerø
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | | Menighedsudflugt for store og små til Vrå i Vendsyssel
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 17.00 | Fællesskabsaften
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Lasse Åbom. Streames også på Facebook
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Doris Trudslev
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Chresten Eskildsen. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Ingstrup | | Ingen gudstjeneste
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Fællesgudstjeneste i Karmelkirken, Per Beck
| Pandrup | 10.00 | Gudstjeneste, John Hollænder
| Sindal | 10.00 | Morgenkaffe og morgenandagt, Karen og Gunnar Nielsen
| Skagen | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Bente Højris
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste og kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | |
| Vrå | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Bavnbæk. Besøg fra Brande
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen. Frokost drøftelse om Genstart2025
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard. 14.00 Klassisk gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Fællesgudstjeneste med besøg fra Nørresundby menighed, Per Beck
|
|
| |
| |
|