| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 39, 202324. årgang - onsdag den 27. september 2023 |
| Er der brug for en genstart? Fremtidens præster Morten Kofoed til Afrika Høringssvar om ’koranloven’ Besøg af volontører? Religiøst aktive danskere lever længere og sundere Forbøn for NCC |
| | Er der brug for en genstart?Det spørgsmål stiller BaptistKirkens ledelse i revitaliseringsprocessen, som de nu har givet en ny arbejdstitel: ’Genstart 2025 – Baptister på vej mod 2050’. Og de svarer selv ”ja” til spørgsmålet! Læs Christian Bylunds kronik, hvor han på ledelsens vegne fortæller om deres første møde, hvor de har sat gang i processen. Vær især opmærksom på, at den afsluttende synode er flyttet fra det planlagte tidspunkt i november 2024 til pinsen, 7.-9. juni 2025. |
|
| Fremtidens præsterSe og hør Ole Lundegaard beskrive situationen omkring “Fremtidens præster”. Det er et kig ind i baggrunden for, at vi mangler præster – og en del af overvejelserne i “Genstart 2025 – Baptister på vej mod 2050’. Se den, snak om den og find inspiration til, hvordan vi sammen kommer videre. Klik her. Du kan også læse denne artikel, der sammenfatter de vigtigste konklusioner fra rapporten. |
|
| Morten Kofoed til AfrikaPå mandag 2. oktober rejser BaptistKirkens sekretær for international mission, Morten Kofoed, til Rwanda. Turen byder på møder med den nye generalsekretær i Baptistkirken i Rwanda, Elisaphane Ndayambaje, som blev valgt for en 5-årig periode i maj måned, samt møder med projektfolk og besøg i projektet, der hjælper unge enlige mødre. Wenceslas Twagirayezu fra Korskirken i Herlev sidder fortsat fængslet i Rwanda, og Morten har anmodet myndighederne om at få lov til at besøge ham. Senere går turen til Rubura i Burundi for at besøge Lise Emming Weber-Hansen og Steen Jep Emming samt Bente og Jesper Gaarden. Senere dukker også en gruppe fra Roskilde Baptistkirke op i Rubura. Gruppen fra Roskilde skal være et par uger i Rubura og omegn. Inden Morten igen rejser hjem fra Burundi, skal han besøge batwa-projekter, mødes med projektledere og ledelsen i Baptistkirken i Burundi for at gen-introducere Lise for dem. Morten er tilbage på Sekretariatet på Amager i uge 43. |
|
| Høringssvar om ’koranloven’BaptistKirkens ledelse sendte i sidste uge et høringssvar til Justitsministeriet i forbindelse med høringen om forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund). Høringssvaret kan læses her. |
|
| Besøg af volontører?BaptistKirken havde fra december 2022 til udgangen af juni 2023 Oline Norgaard Mortensen og Jakob Sandahl Ørskou udsendt som volontører i Rwanda. Her var de tilknyttet BaptistKirkens projekter, og berettede indlevende og spændende om dem på både Instagram og på deres blog, hvor man kan læse om deres oplevelser. De er nu tilbage i Danmark og i gang med studier og arbejde, men der er stadig mulighed for at få besøg af dem i efteråret. Oline og Jakob er – hvis det kan passes ind i deres øvrige aktiviteter – klar til at møde op, aftener, formiddag og i forbindelse med gudstjenester mod dækning af transportudgifter. Kunne I tænke jer at høre om BaptistKirkens arbejde i Rwanda og Burundi fra de to unge volontører, er her altså en enestående mulighed. Oline og Jakob kan kontaktes på jakobsandahlorskou@gmail.com eller olinenorgaard@gmail.com. |
|
| Religiøst aktive danskere lever længere og sundereI en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet konkluderer forskerne, at personer, der har ”deltaget i en religiøs organisation” har cirka 30% lavere dødelighed end personer, der ikke er religiøst aktive. Religiøst aktive mænd har 30% færre hospitalsindlæggelser end mænd, der ikke er religiøst aktive. 2.987 danskere over 40 år er blevet fulgt i perioden 2004 til 2018 – og deres liv ligger til grund for undersøgelsens konklusioner. Læs mere på webmediet baptist.dk. |
|
| Forbøn for NCCNordjylland Chin Church i Sæby har sendt følgende bedeemner: – Bed for vores børn og deres uddannelse – Bed for lederne i vores kirke – Bed for vores land |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | |
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Pia Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Rune Funch
| Rønne | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Carsten Pedersen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Nadvergudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | |
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | |
| Oure | |
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Erland Grarup
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Lasse Åbom
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Dåbsgudstjeneste med nadver, Bente Højris
| Frederikshavn | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård
| Ingstrup | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Bavnbæk
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Nadvergudstjeneste, Thomas Willer
| Pandrup | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Chresten Eskildsen
| Sindal | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Skagen | 14.00 | Nadvergudstjeneste, Vibeke Dalsgaard
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Musikgudstjeneste, Karin Ferløv og Alice Bach
| Sæby – Frikirken i Sæby | 19.00 | Lovsangsaften, Michael Uggerhøj
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Nadvergudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | |
| Vrå | 18.30 | Fakkeloptog fælles med byens kirker. 80 år for Danmarks befrielse
| Vaarst | 10.00 | Nadvergudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | 10.00 | Gudstjeneste, Hanne Kiel
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Jakob Martens
| Aalborg – Karmelkirken | 14.00 | Salmejazz, Kent Lykke m. band
|
|
| |
| |
|