| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 4, 202223. årgang - onsdag den 26. januar 2022 |
| Valg til BaptistKirkens ledelse Referat fra Landskonference 2, 2021 Hvad er baptister? Personaleudvalg og kommunikation 90 deltager i lederkonferencen 23 præster til præstekonvent Container til Burundi Dødsfald i Burundi ”Herre, her er jeg, send mig” Bøn for Chin Baptist Church Esbjerg |
| | Valg til BaptistKirkens ledelsePå Landskonference 1, som afholdes på Lindenborg d. 18. juli 2022, skal vi vælge medlemmer til BaptistKirkens ledelse efter de nye regler, som blev vedtaget på Landskonferencen i oktober 2021. Medlemmer af ledelsen, der er villige til genvalg opstilles direkte (skal ikke foreslås igen). Efter ledelsesmødet den 21. januar kan det oplyses: Valg af formand: Per Beck genopstiller. Valg af medlemmer til ledelsen: Vibeke Dalsgaard og Moses Lal Bawi Peng genopstiller. Biak Chin Par Lian (Chin Chin) har som suppleant deltaget I ledelsens arbejde. Chin Chin er villig til valg og opstilles ved indstilling fra mindst en menighed. Medlemmer af ledelsen, der ikke er på valg er: Bodil Højbak Møller og Christian Bylund. Til ledelsen vælges formand (for et år) og ledelsesmedlemmer (for to år), så ledelsen ud over formanden består af mindst fire og højst seks medlemmer + eventuelle suppleanter. For at ledelsen bliver fuldtallig skal der således foreslås mindst et nyt medlem, der ikke har deltaget i ledelsens arbejde i indeværende år. Menighederne sender forslag til kandidater til sekretariatet senest den 18. april. Forslagsudvalget indhenter tilsagn fra opstillede kandidater. Såfremt der herefter ikke er opstillet kandidater til ledelsen, så der ud over formanden kan vælges en ledelse på seks medlemmer og en suppleant kan forslagsudvalget supplere antallet af opstillede kandidater således, at der ud over formanden kan vælges seks ledelsesmedlemmer og en suppleant. Kandidater foreslået af menigheder opstilles altid, når tilsagn er indhentet. Organisationer og personer kan indsende ideer til kandidater, via BaptistKirkens sekretariat, til forslagsudvalget, der selv afgør, om der arbejdes videre med fremsendte, såfremt der er behov for at supplere menighedernes foreslåede kandidater. |
|
| Referat fra Landskonference 2, 2021Udsendelsen af referatet fra LK2 er desværre blevet forsinket på grund af sygdom – men det er i dag sendt til menighederne. Det kan findes i Værktøjskassen på www.baptistkirken.dk under Dokumenter, Referater. |
|
|  |
| Hvad er baptister?Fem store kasser er landet på Sekretariatet og kontoret i Aalborg. Et nyt hæfte: ”Hvad er baptister? En introduktion til Baptistkirken i Danmark” er trykt og deltagerne i lederkonferencen i næste uge får en portion med hjem til menigheden. De menigheder, der ikke er repræsenteret, får dem med posten. Hæftet er en opdatering af det gamle ”Faq om baptister”, som har godt ti år på bagen. På 20 sider præsenteres danske baptister, noget er delvis genbrug fra det gamle hæfte og en del er nyskrevet og redigeret af Teologisk Forum. Det er et flot hæfte med væsentligt indhold, om Jesus og troens kerne, om baptisternes historie – både internationalt og i Danmark, præsentation af personligheder, beskrivelse af BaptistKirkens og menighedernes struktur og baptisternes placering i religionernes verden. Målgruppen er primært den nysgerrige, som ikke kender til baptisterne. Det kan være gæsten til gudstjeneste eller en skoleklasse på besøg. Men der vil givetvis også være baptister, som vil blive klogere af at læse hæftet. ”Eneste ankepunkt kan være, at noget af skriften er meget lille. Men brug hæftet. Det gør ingen gavn på hylden”, siger kommunikationsmedarbejder Lone Møller-Hansen. |
|
| Personaleudvalg og kommunikationEn del af ledelsesmødet den 21. januar var et møde med personaleudvalget. Udvalget er ved at lægge sidste hånd på en revideret udgave af ansættelsesmaterialet og havde i den forbindelse nogle spørgsmål til ledelsen. Når det snart er klart, vil menighederne blive orienteret og materialet vil som nu kunne findes i værktøjskassen på hjemmesiden. Et nyt kommissorium for udvalget skal udarbejdes. Heraf vil det fremgå, at udvalget i praksis fremover består af to teams. Ét som tager sig mest af det tekniske og juridiske, men også kan vejlede forud for en ansættelse, og ét som mere har fokus på trivsel og sjælesorg i forhold til de ansatte. Fremover er generalsekretæren fast medlem af udvalget, der herudover p.t. består af Hans Ullemose Pedersen (fmd.), Erik Nielsen, Anne-Marie Højbak Winther og Anders Hyldgård. Et digitalt møde med kommunikationsmedarbejder Lone Møller-Hansen indgik også i ledelsesmødet. Her blev bl.a. fulgt op på informationsstrategien på de forskellige digitale platforme. Webredaktionen efterlyser frivillige medarbejdere og interesserede kan henvende sig til Lone. Det blev understreget, at det er vigtigt, at vi får fortalt den positive forskel, vi kan gøre for andre. Ligeledes at vi markerer os på alle platforme, også i den skrevne presse med læserbreve og kronikker. Nyhedsbrevet er en vigtig informationskanal til menigheder og f.eks. menighedsråd. Ledelsen opfordrer derfor til, at menighedsrådene sørger for, at flest mulige tilmelder sig nyhedsbrevet, og at menighedsforsendelserne videresendes til de relevante personer lokalt. På den kommende lederkonference vil også lyde en opfordring til dette! |
|
| 90 deltager i lederkonferencenUnder overskriften ”Fremtidens kirke rækker ud!” samles 90 baptister i næste uge til Lederkonference i Fredericia. 23 menigheder og flere landsorganisationer er repræsenteret. Fra fredag til lørdag vil der være oplæg og workshops, som belyser emnet. Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, Charlotte Thaarup, Maria Thaarup og Maria Bræstrup Aaskov alle fra Metodistkirken, Gunni Bjørsted fra Evangelisk Frikirke Danmark (tidligere Missionsforbundet) samt Chin Chin fra Chinkirken i Skjern – samt BaptistKirkens ledelse og menighedsplanterteam. Det kommer bl.a. til at handle om, hvordan de unge udfordrer kirken, og workshops om Fremtidens kirke… Lederkonferencen afholdes på Trinity Hotel og Konference Center og arrangørerne er generalsekretær Torben Andersen, samt præst og udviklingskonsulent Jan Kornholt og præst Bodil Højbak Møller. |
|
| 23 præster til præstekonventForud for lederkonferencen afholder BaptistKirkens præster konvent på Trinity. Efter to aflyste arrangementer glæder 23 baptistpræster sig til at kunne være sammen igen. Emnerne, de skal behandle, er; ”21st century skills” – hvad skal præsten kunne nu og i fremtiden? Det prøver Henrik Holmgaard fra SCMT, Center for menighedsbaseret teologi, at svare på. Jan Kornholt tager udgangspunkt i den svenske teolog Magnus Malms bog ”Fri til at tjene” i en samtale om at være ”Fri til at tjene eller bundet af tjenesten?” Sognepræst Kristian Bøcker fra Jelling har skrevet bogen ”Synd for begyndere” og taler om den – og ”synd for viderekomne” – fredag formiddag og endelig vendes Bodil Højbak Møllers bachelor-opgave om dåbsteologi under overskriften: ”Hvorfor døber vi ingen?” Arrangørerne af præstekonventet er præsterne Ole Lundegaard, Henrik Nissen og Jan Kornholt. |
|
| Container til BurundiDer er rigtig mange, der har spurgt efter, hvornår der kan afleveres trøjer mv. til containerforsendelsen til Burundi. De gode nyheder er, at vi nu har en dato for både afsendelse og ikke mindst aflevering af striktrøjer. Trøjerne kan afleveres (eller sendes) til det der hedder ’Genbrug og Donation’ på adressen Telegrafvej 10, Terminal 3, 2750 Ballerup. Det kan de i tidsrummet 9 til 14.30 fra den 14.-18. februar. Trøjerne må gerne pakkes i enten flyttekasser eller plasticsække og nummereres. Der skal ligeledes laves en liste over indhold i de enkelte kasser/poser. Genbrugscentret beder om at man melder sin ankomst ved at ringe til dem. Telefonnummeret kan fås ved at skrive til Morten Kofoed på morten(a)baptistkirken.dk. Om alt går vel kan containeren sendes afsted 25. februar med vand- og sundhedsudstyr og altså varme striktrøjer til nyfødte babyer. |
|
| Dødsfald i BurundiLise Emming skriver fra Burundi: ”Den 20. januar modtog vi den ubegribelige besked, at formanden for Kvindedepartementet i UEBB Akimana Beatrice på kun 46 år samme dag var gået bort. Det er et frygteligt tab for hendes familie – hendes mand Pastor Nimbona Dieudonne og deres fem børn. Men også for Kvindedepartementet. Hun var en meget afholdt og respekteret formand og blev i december genvalgt med stående klapsalver. Vi har haft et godt og tæt samarbejde gennem de sidste fem år, og jeg vil savne hendes milde blide væsen! Begravelsen er på fredag, og Kvindenetværket sender en hilsen dels i form af en gave til familien og dels blomster til selve ceremonien sammen med Baptistkirken i Danmark. Æret være Beatrices minde.” |
|
| ”Herre, her er jeg, send mig”Vidmar Lynglund var kun fem år gammel, da hans mor døde af tuberkulose. Men allerede inden da, havde hun skrevet en hilsen til ham i en bibel, som han senere fik. ”Til min dreng Vidmar. ’Herre, her er jeg, send mig.’ kærlig hilsen din mor”. Ordene var hentet fra Esajas 6. Hermed udtrykte hun sit ønske for den dreng, som hun aldrig skulle se vokse op. Vidmar skulle blive præst i flere baptistmenigheder, og han døde 96 år gammel for nylig. Læs nekrologen på baptist.dk. |
|
| Bøn for Chin Baptist Church EsbjergMoses Lal Bawi Peng er præst i Chin Baptist Church i Esbjerg og han fortæller på menighedens vegne: Gud har velsignet CBCE og vi takker Gud for hans velsignelse. Pga. Corona har vi haft online (livestream) og Zoom gudstjenester. Mange af menighedens planlagte aktiviteter har været aflyst, så som påske, sommerlejr, bibel-undervisning, julefrokost, generalforsamling mm. Vi siger tak for at - menigheden har fået 35 nye medlemmer
- ingen har været alvorlig syge med Corona
Vil I bede for - at vi må få vores egen kirkebygning (lejer sig ind i Kvaglund Folkekirke)
- situationen i Myanmar.
|
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Cafégudstjeneste: 'Lad os tale om tro'
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | 10.30 | Fælles gudstjeneste med Byens Valgmenighed
| København – Købnerkirken | 11.00 | Gudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kidz
| Lyngby | 10.30 | Sammensgudstjeneste, Ekkart Kindler
| Rønne | 10.30 | Temagudstjeneste om åndens frugter, Carsten Pedersen. Børnekirke
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Arne Gertsen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Gudstjeneste, Ulrick Refsager Dam og Sarah Basnov
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | | Ingen gudstjeneste
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Ole Olsen. Børnekirke
| Oure | 11.00 | Gudstjeneste, Lisbeth Emming
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 9.30. | Menighedsudflugt. Afgang fra kirken kl. 9.30.Gudstjenste i Holstebro Baptistkirke, Anne-Marie Winther og Hanna Ringgaard
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Menighedsdag med Brande Baptistkirke, Anne-Marie Winther
| Silkeborg | | Ingen gudstjeneste
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | | Ingen gudstjeneste
| Aarhus | 10.30 | Gudstjeneste, Familiekirke
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Raymond Jensen og Hans Hjort: Vild opstandelse
| Frederikshavn | 10.30 | Fællesgudstjeneste i Skagen, Knud Erik Larsen
| Hjørring | 10.00 | Gudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | 14.00 | Musikgudstjeneste, Rune Funch
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 10.30 | Gudstjeneste, Stine Korsbro
| Pandrup | 14.00 | Gospelkoncert med Vendsyssel Gospel
| Sindal | 10.00 | Sanggudstjeneste
| Skagen | 10.30 | Fællesgudstjeneste, Knud Erik Larsen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Gudstjeneste, Rune Funch
| Sæby – Frikirken i Sæby | 10.00 | Gudstjeneste, Joachim og Esther fra A2. Kids hygge
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | 10.30 | Gudstjeneste
| Thisted | | Ingen gudstjeneste
| Vrå | 16.00 | Fællesskabssøndag med spisning
| Vaarst | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Sofussen
| Østervrå | | Ingen gudstjeneste
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Simon Jakobsen
| Aalborg – Karmelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Torben Andersen. Tema: Andreas
|
|
| |
| |
|