| BaptistKirkens nyhedsbrev uge 43, 201718. årgang - onsdag den 25. oktober 2017 |
| Er du glad for at læse baptist.dk? Familien Kofoed på plads i Burundi Anabaptist! – ny bog om 1500-tallets døbere ICBC vandt tovtrækkeri om ny kirke Høstfest i Nakskov Baptister på GLS |
| | Er du glad for at læse baptist.dk?De mange gode artikler i baptist.dk bliver løbende suppleret med ekstra artikler på www.baptist.dk. I denne uge kan du læse to artikler om temadagen om menigheder og præster. ‘Gud kalder – men hvad kalder Gud til?’ ved Henrik Holmgaard og ‘Vi tjener – hvordan tjener vi?’ ved Lasse Åbom var to spændende oplæg til samtalen. Hvis du er optaget af udviklingen rundt om i landets menigheder, kan du læse en interessant artikel om projektet ‘Innovativ Kirke’ i Pandrup. Endelig kan du læse om reformationen og udviklingen af de frie kirker i Bent Hyllebergs artikel: ‘Guds folk – og andet godtfolk’. |
|
| |
| Familien Kofoed på plads i BurundiEfter et par måneder i Rwanda og lidt ferie i Zambia er familien Kofoed på plads i Burundi – og her er nok at se til. Den første uge gik med besøg af konsulenter fra Danida, der skulle vurdere Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings projekter. Projekter i Tanzania og altså Burundi var udvalgt som eksempler herpå. Konsulenterne og DMRUs leder, Peter Blum Samuelsen, fik lejlighed til at se vores børne-aktiviteter og alfabetiseringsprojektet, ligesom også de nye landbrugsprojekter og et nu afsluttet projekt, der skal minimere vold i hjemmene, blev besøgt. Kort fortalt var konsulenterne imponerede af arbejdet og selvom der er plads til forbedring, fik vi vist, at kirkerne gør et stort stykke arbejde for at forbedre fattiges levevilkår. Og som en af konsulenterne konstaterede, så ville kirkens arbejde fortsætte, uanset om der kommer støtte fra Danida eller ej! Men det er klart, at vi kan gøre endnu mere med de midler, vi får derfra. Læs Peters klumme fra rejsen her. Den kommende tid kommer til at gå med generalforsamling i Dutabarane, partnermøder og flere projektbesøg. Augusta og Ida Mai bliver dels hjemmeskolet og er dels startet på en international skole og stifter således bekendtskab med andre børn og engelsk! Hele familien har det godt og der er for tiden fredeligt i Burundi. |
|
| |
| Anabaptist! – ny bog om 1500-tallets døbereI ugen, der kommer, markeres 500-året for reformationens begyndelse i alle landets sognekirker. Det bliver sjældent nævnt i en dansk sammenhæng, at der var tale om flere reformationer på Luthers tid. I 1500-tallet fandtes også kirkelige bevægelser, der ønskede at radikalisere reformationen i retning af større trosfrihed – et perspektiv, som Luther ikke hyldede. De såkaldte ‘anabaptister’ eller ‘døberne’ er bedst kendt fra deres modstandere, men de skrev også selv til forsvar for deres opfattelser. Den nyudgivne bog ‘Anabaptist!’ indeholder en række tekster af nogle af de vigtigste teologer og tænkere blandt reformationstidens døbere samt en introduktion til døbernes historie – og deres martyrium. Bogen er skrevet af Teologisk Forum, der er ét af BaptistKirkens arbejdsudvalg, og den udgives med støtte fra BaptistKirken. Bogen koster 100 kr. + 32 kr. for porto (i alt 132 kr.). Bogen, der er på 127 sider, kan bestilles på BaptistKirkens Sekretariat via www.baptistkirken.dk/kontakt/. Se mere om bogen på forlaget Apophasis’ hjemmeside: www.apophasis.dk/?p=459. |
|
| ICBC vandt tovtrækkeri om ny kirkeInternational City Baptist Church, ICBC, i Hvidovre købte i 2014 en bygning, de ville gøre til kirke. Bygningen ligger centralt i forhold til offentlig transport, lige ved Ny Ellebjerg station på Blushøjvej 6A, men der var en lejer i bygningen, som ikke havde i sinde at flytte. Det har været i byretten, og en ny retssag var berammet til 20. oktober i landsretten. Dette tovtrækkeri har nu varet i tre år og forleden gav lejeren op. ”De ville have 250.000 kr. for at flytte. Det ville vi ikke betale”, fortæller Tony Acheampong, præst i ICBC. ”Hvis nogen vil kæmpe med Guds folk, er det Gud, der kæmper med”, siger ICBC-præsten. Nu kan menigheden gå i gang med at søge penge til renovering af bygningen. De har opsparet en del af den husleje, som den vrangvillige lejer dog har betalt igennem de tre år. ”Vi håber at kunne indvie kirken sommeren 2018”, siger en glad Tony Acheampong. BaptistKirkens advokat, Ebbe Holm, og Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste, har bistået menigheden igennem den langvarige proces. |
|
| Høstfest i Nakskov“Det blev en festdag i Nakskovs Baptistkirke søndag 15. oktober, hvor vi fejrede efterårets komme med høstgudstjeneste og med godt 30 deltagere”, fortæller menighedens leder Elise Jørgensen og fortsætter: “Pinsemenigheden i Nakskov var indbudt til at være med og deres præst Verner Madsen holdt talen og kom ind på, hvordan det er at se det forskellige, der spirer frem på markerne om foråret, og hvad det er blevet til, når høsten kommer. Det er som med Guds ord, der bliver ‘sået’, hvis det bliver modtaget og giver vækst. Der er et godt kirkeligt fællesskab i Nakskov, og der var flere venner fra Folkekirken, der også kom denne eftermiddag, og organisten fra Adventkirken spillede til høstsalmerne. Der blev indsamlet en kollekt til ‘Hjælp et Romabarn i skole’ på 850 kr., og der blev serveret kaffe/the med kage. De frugter og grønsager, som kirken var pyntet med, tog deltagerne efterfølgende med hjem. Det er godt, at vi som en lille menighed også kan opleve sådan en festdag,” slutter Elise. |
|
| Baptister på GLSDenne weekend og den kommende, 27.-28. oktober i København og 3.-4. november i Aarhus, finder det årlige Global Leadership Summit, GLS, sted. Det er Willow Creek-organisationen, der samler næsten 600 ledere, både fra kirkelivet og fra erhvervsliv og organisationer til ledertræning i verdensklasse. Fra baptistkirkerne i Danmark deltager 30 personer fra fire menigheder og BBU. Undervisningen foregår på video, som er optaget i august i Willow Creek. Den danske Willow Creek organisation har repræsentanter med i USA og de udvælger otte sessioner med verdensklasse undervisere, som så præsenteres ved de to gange to dages konference. ”At det foregår på video gør ikke længere nogen forskel for mig. Jeg ville selvfølgelig gerne være med live, det kunne være fantastisk. Men det er faktisk også meget givende at sidde sammen med kirkeledere fra hele kirkelivet og være af sted som et team, der diskuterer de input, vi får,” fortæller Lone Møller-Hansen, der deltager med et team fra Gospelfællesskabet Bornholm. BaptistKirken er i øvrigt medlem af Willow Creek og derfor kan alle menighederne i BaptistKirken deltage på nedsat gebyr og få rabatter på bøger og videoer, som de køber under konferencen. GLS er nu verdens største konference, som finder sted i 1.375 byer fordelt på 128 lande og det bliver oversat til 60 sprog. Efter konferencen vil alle menigheder kunne få adgang til videoerne igennem BaptistKirken, ved at få et kodeord på Sekretariatet. |
|
|
| Hovedstaden | Herlev | 10.30 | Gudstjeneste, Bodil Højbak Møller
| København – Iglesia Bautista de Habla Hispana | 10.30 | Gudstjeneste
| København – First Intl. Baptist Church | 14.00 | Gudstjeneste på engelsk
| København – Kristuskirken | |
| København – Købnerkirken | 11.00 | Familie- og Luciagudstjeneste, Kristian Bonde-Nielsen. K-Kids
| Lyngby | 10.30 | Vi synger julen ind, Pia, Louise, Bodil, Britta, Rune m.fl.
| Rønne | 10.30 | Julefest med Luciaoptog, Lone Møller-Hansen og Børnekirken
| Taastrup – City Kirken | 11.00 | Gudstjeneste i Kulturcentret, Michael Jensen
| Sjælland | Holbæk | 10.00 | Dåbsgudstjeneste, Ulrick Refsager Dam
| Holbæk, Holy Spirit Missionary Church | 15.00 | Gudstjeneste
| Nyrup | 14.00 | Nyrup Hornorkester spiller julen ind
| Ringsted | 10.30 | Gudstjeneste
| Roskilde | 10.30 | Gudstjeneste. Streames også på Facebook
| Slagelse | 14.00 | Gudstjeneste
| Tølløse | 10.00 | Gudstjeneste, Christian Bylund
| Syddanmark | Esbjerg – Sydjyllandskredsen | 14.00 | Vi synger julen ind, koncert med Gospelkoret Harmoni
| Odense | 10.30 | Gudstjeneste, Henrik Søndergaard
| Oure | 14.00 | Syng julen ind, Lisbeth Emming
| Ringe – Chin Baptist Church | 10.00 | Børnekirke. 12.30 Gudstjeneste
| Ringe – Lai Baptist Church | 12.00 | Gudstjeneste og børnekirke
| Svendborg, Matu Baptist Church | 10.30 | Børnekirke. 12.00 Gudstjeneste
| Midtjylland | Brande | 10.30 | Gudstjeneste, Anne-Marie Winther
| Give | 10.00 | Gudstjeneste
| Holstebro | 10.30 | Gudstjeneste, Misha Birgitte Pedersen
| Silkeborg | 10.00 | Gudstjeneste, Benny Klarholt
| Skjern | 11.30 | Gudstjeneste på chin
| Vejle Baptistkirke | 14.00 | Gudstjeneste, Henrik Søndergaard
| Aarhus | 10.30 | Familiekirke og julefest
| Nordjylland | Brovst | 10.00 | Gudstjeneste, Ezekiel Basnet
| Frederikshavn | 10.30 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Hjørring | 10.00 | Julecafégudstjeneste, Anders Hyldgård. 13.00 MCFN Gudstjeneste
| Saltum | 14.00 | Cafégudstjeneste, Hanne Kiel - tema: Spor at gå
| Nørresundby|Vodskov i Nørresundby | 14.00 | Shine synger julen ind
| Pandrup | 16.00 | Julen synges ind, Lars Gaarden m.fl.
| Sindal | 10.00 | Gudstjeneste, Bent Rasmussen
| Skagen | 14.00 | Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen
| Sæby – Sæby Baptistkirke | 10.00 | Børnegudstjeneste
| Sæby – Frikirken i Sæby | | Julekurvearrangement
| Sæby – Nordjylland Chin Church | 12.00 | Gudstjeneste. 12.30 Søndagsskole
| Sæsing | |
| Thisted | 10.00 | Gudstjeneste, Bente Højris
| Vrå | 16.00 | Syng julen ind, Lucia
| Vaarst | 14.00 | Julefest
| Østervrå | 10.00 | Kirkegrupper
| Aalborg – Bethelkirken | 10.30 | Gudstjeneste, Lars Midtgaard
| Aalborg – Karmelkirken | 14.00 | Vi synger julen ind, Pankoret og Kirsten Lodberg
|
|
| |
| |
|